Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-11º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Anders Lund MAdsen kan ikke forestille sig, at hestehadere vil forsøge at vinde præmiehesten Odin.

Lund Madsen: Hestehadere bliv væk

Hesten Odins skæbne er uvis. Som quizpræmie kan den ende hos hvem som helst. Anders Lund Madsen tror dog ikke, den ender hos en hestehader. Anders Lund Madsens "Det nye talkshow" er ikke for hestehadere. Slet ikke den del af showet, hvor seerne har mulighed for at vinde en hest. Men muligheden for, at præmiehesten Odin ender hos en hestehader, er til stede.

Hver uge kan seerne ringe ind og deltage i "Den store hestequiz". Præmien er hesten Odin, og vinderen vil blive fundet ved en finale. Spørgsmålet er, hvordan Anders Lund Madsen vil sikre sig, at vinderen vil behandle Odin godt.

- Jeg har den største tiltro til, at hvis folk vælger at vinde en hest, så kan de også tage vare på den, siger talkshowværten.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at dem, der ringer ind og medvirker i den konkurrence, er ubehagelige mennesker. Og så er der jo også den store hestefinale, hvor folk kommer ind. Og du kan kende en hestehader, når du ser en, siger Anders Lund Madsen.

Talkshowværten indrømmer dog, at risikoen for, at Odin havner hos en person, der ikke behandler den godt, er til stede. Men den er meget spekulativ, mener han.

- En hestehader vil jo næppe have lyst til at vinde en hest. Men så kan man jo vælge den alternative præmie, en pladekontrakt, siger Anders Lund Madsen og fortsætter.

- Eller skal vi ud i den situation, hvor nogen forsøger at vinde en hest bare for at være ond ved den. Der er vi ude på et teoretisk overdrev, siger han.

Den farligste situation for hesten Odin er, hvis vinderen af konkurrencen trods en god vilje alligevel ikke formår at byde hesten et ordentligt liv. Men sådan er livet nu en gang.

- Det er jo den slags situationer, som tilværelsen er en kæderække af, siger Anders Lund Madsen, der i fredagens talkshow på DR 1 får besøg af filminstruktøren Søren Fauli, digteren Benny Andersen og sangerinden Amy McDonald.



2



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: