Der er gang i den på scenen, når Alice bliver sendt rundt i eventyrland og møder skæve eksistenser fyldt med forundring og vise ord som »det er rart at være en vigtig person, men det er vigtigt at være en rar person«.
Drengene kan vælge og vrage mellem pigerne
Se billederne: Alice lever i et eventyrland, og det gør drengene i 3.g på Varde Gymnasium bestemt også.– Vi kan vælge og vrage mellem pigerne til gallafestens lancier. Pigerne vil jo gerne have en dreng at danse med, men der er mange flere piger end drenge. I min klasse er vi fire drenge og 21 piger, siger Jeppe Madsen fra 3.g, der er trommeslager i bandet, som er en vigtig del af årets skoleforestilling.
Med sparring fra gymnasiets dramatiklærere har eleverne stået for det hele.
– Udgangspunktet er »Alice i eventyrland«, og vi har mange af de kendte figurer med, men eventyrlandet er et ungt og meget psykedelisk univers. Det er blevet vildt godt. Vi glæder os til at opføre det, siger instruktøren Laura Søgård fra 3.g, der i god tid fik styr på gallakjolen, så hun har kunnet koncentrere sig om musicalen.
– Der er noget vanvittig godt musik. Det spænder fra Beatles til reggae og elektronisk musik. Vi har taget toppen af poppen. Det er også musikken, der har bestemt flere af scenerne, siger kapelmester Kristian Damgaard fra 2.g. Hele bandet er iført kostumer lig Beatles på coveret »Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band«.
Alle 3.g’er får travlt lørdag.
– Så snart, forestillingen er slut, skifter vi til gallatøj og er klar til at spise. Det skal nok gå, siger de.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis

















