Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

skovb_rnehave_3_CLT7019_12.03.10_QD5C9P4.jpg

Ung politiker rykker for at få opfyldt valgløfter

SØNDERBORG/GRÅSTEN: Nyt byrådsmedlem skubber på for at få gennemført det, han blev valgt på. Blandt andet en ny skovbørnehave i Gråsten.

Det unge socialdemokratiske byrådsmedlem, Tommy Prokopek Jensen, er så ivrig efter at få opfyldt sine valgløfter, at han tager det usædvanlige skridt få måneder efter valget at bede om at få en sag sat på dagsordenen i et udvalg, han ikke selv er medlem af.

Tommy Prokopek Jensen har bedt Børne- og Uddannelsesudvalget om at tage stilling til etablering af to nye skovbørnehaver – en i Sønderborg og en i Gråsten.

– Det var et af fire-fem punkter, jeg gik til valg på. Så synes jeg, det er naturligt, at jeg følger op på det. Det skulle jo nødigt blive sådan, at man læner sig tilbage, så snart man er valgt. Jeg vil gerne have, der sker noget, og både Socialdemokraterne og Venstre gik jo til valg flere skovbørnehaver, siger han.

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen (V) siger, at Venstre ikke har glemt sine valgløfter. Og spørgsmålet om skovbørnehaver er også en del af konstitueringsaftalen.

– Derfor har vi også bedt forvaltningen om at indtænke en skovbørnehave i den proces, der foregår i øjeblikket i Gråsten, hvor vi har fået lånetilsagn til at finansiere en erstatning for den nedslidte Stjernevejens Børnehave, siger han.

At det eventuelt bliver Gråsten, der får den første nye skovbørnehave, er Tommy Prokopek Jensen positiv overfor.

– Det vil være fint, at den ene kommer nu og den anden lidt senere, siger han.

I forvejen er der en skovbørnehave i Stevning, og lederen her har ifølge Tommy Prokopek Jensen stillet sig til rådighed, så der kan drages nytte af de erfaringer, man har gjort på Nordals.

– De har gode erfaringer, og forældrene er glade for det. Børnene er blandt andet mindre syge. Men jeg synes også, vi skal give forældrene flere valgmuligheder, siger han.



1



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?