Hanne berøres stærkt af de døende

Esbjerg: Hanne Kostow trækker den røde cykel ud fra carporten og giver sin mand, Erik, et farvelkys i døråbningen ved huset på Snerlevej.

Det er første del af den rutine, som frivillig på Hospice Sydvestjylland, Hanne Kostow, gør, inden hun begiver sig af sted på cykel mod sin ugentlige, frivillige arbejdsplads.

– Jeg bruger cykelturen til at forberede mig og koble af. Jeg bliver dagligt berørt af døden på jobbet, og hvis jeg ikke blev det, ville jeg være for hård i filten, og så ville jeg ikke kunne arbejde der, siger hun.

– Jeg tænker på, hvordan jeg selv vil have det, hvis det var mig, der stod i samme situation. Selvom det er en naturlig del af livet, kan man aldrig forberede sig på døden. Man vil altid være berørt.

Er der bare
På hospice mødes hun med Maren Nielsen, som er hendes faste makker to aftener om ugen på hospice.

Der er mange frivillige, som gør et stort stykke arbejde. De fleste er kvinder.

Begge har iklædt sig de beige veste, som er de frivilliges uniform. Det er også en frivillig, der har syet dem.

– Vi er her for at være til rådighed. Alene det at gå ud med skraldespanden kan have en stor betydning. Så har de ansatte mere tid til patienterne og de døende, siger Hanne Kostow.

Den 62-årige kvinde har været fast tilknyttet Hospice Sydvestjylland, siden det åbnede for godt tre år siden. Og det har været et arbejde, hun har holdt af siden. Ved siden af hospice arbejder hun også i aflastningstjenesten – frivilligt.

– Vi er her bare, og det er det vigtigste. Der er ikke en dag, som jeg ikke glæder mig til opgaverne.

Ydmygheden er vigtig
Denne onsdag på hospice er speciel. Dagen forinden døde en af patienterne, og de pårørende er kommet for at synge den døde på vej.

De to frivillige forsøger så vidt muligt at liste af sted med skraldeposer og tomme flasker, uden at de klirrer for meget.

Roen på stedet overdøver dog flaskernes støj.

Mens kisten bliver kørt ud til rustvognen, folder de to damer sirligt servietterne ved det dækkede bord, som står klart til aftenens måltid.
En ansat får en knus af Hanne Kostow.

Det er ikke kun patienterne, som bliver tilgodeset af de frivillige.

– Jeg tænker ikke så meget på, at jeg gør en forskel for andre. Jeg tænker bare på, at jeg glæder andre med mit arbejde. Jeg er meget ydmyg over at være til tjeneste, og jeg føler mig heldig, når jeg er her, siger Hanne Kostow.

Hun pakker sine ting sammen og tager af sted. Mandag aften vil hun igen være på hospice.

Dette portræt er det tredje og sidste i en serie om kvinder i Esbjerg, der gør en forskel. De to første portrætter blev bragt onsdag og i går.