Ti af akademiets studerende får en helt ekstraordinær mulighed for at komme til Australien i et halvt år med alt betalt.
Ti studerende får alt betalt i et halvt år
ESBJERG: Studieophold i udlandet er allerede populære på Erhvervsakademi SydVest.Populariteten daler næppe til sommer, når ti af akademiets studerende får en helt ekstraordinær mulighed for at komme til Australien i et halvt år med alt betalt.
Det er EU-midler der i samspil med en australsk ide gør studierejsen mulig. Projektet skal fremme samarbejde, iværksætteri og innovation inden for design.
Meningen er, at studerende og undervisere fra fire EU-lande skal på studieophold i Australien, mens et tilsvarende antal australiere kommer på udveksling i Europa.
De ti udvalgte får 1000 euro til en flybillet, et studieophold på næsten et halvt år og 700 euro (cirka 5250 kroner) som en månedlig ydelse oveni SU'en.
– Det er en helt exceptionel økonomisk model, som vi aldrig tidligere har set magen til. Normalt er det jo meget dyrt at være udvekslingsstudent, både for en dansker, der skal til udlandet, men i særdeleshed også for de udlændinge, der kommer til Danmark for at læse. Men i dette tilfælde vil alle, uanset økonomisk baggrund, få mulighed for at tage af sted, siger Mikael Sorknæs, der er projektleder på Erhvervsakademi SydVest.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





