På Sydvestjyllands Efterskole er der fokus på kreative fag og musik, men skolen råder også over gode idrætsfaciliteter.
Efterskoler trodser krisen og melder fuldt hus
BRAMMING: Fuldt hus og venteliste flere år frem i tiden.Sådan er situationen for begge Brammings efterskoler.
Både Sydvestjyllands Efterskole og Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole trodser krisen og går mod strømmen af efterskoler, der i disse år har svært ved at fylde pladserne op.
Med omkring 130 elever hver er de to efterskoler lige store, men selv om de ligger i samme by, lever de fredeligt side om side uden at strides om eleverne.
– Vi har et fint samarbejde, og der er ingen konkurrence mellem os - kun når eleverne mødes på håndbold- eller fodboldbanen, siger Kirsten Tygesen, der er forstander på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Gymnastik- og idrætsefterskolen har 132 elever, mens den kristne efterskole til næste skoleår udvider med ni pladser og derved når op på 131 elever.
På den måde er det maksimale niveau nået, og skolerne har ikke ambitioner om at vokse sig større.
Læs mere om de to efterskolers succes i JydskeVestkysten og e-avisen fredag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





