En bidsk schæferhund overfaldt en 63-årig kvinde i Vejrup.
Schæferhund overfaldt 63-årig kvinde
VEJRUP: En 63-årig kvinde fra Vejrup blev tirsdag eftermiddag overfaldet og bidt adskillige gange af en schæferhund.Hun kom gående på fortovet i Storegade, da den bidske schæferhund pludselig og uden grund kom farende ud fra en ejendom og overfaldt hende.
Kvinden blev bidt i både lår, hofte, talje, balde og underarmen i højre side. Skaderne var ikke værre, end at de kunne klares ved et besøg hos egen læge.
– Ejeren af hunden er sigtet for overtrædelse af hundeloven, og han har erkendt de faktiske forhold i sagen, siger Aners Søberg fra lokalpolitiet i Ribe.
Der venter i første omgang ejeren en bøde i omegnen af 1.000 kroner, men politiet skal nu kigge på, om ejeren tidligere har overtrådt hundeloven.
– Det er en vurdering fra sag til sag, men ejeren kan få et påbud om, at hunden skal bære mundkurv fremover, og i alleryderste konsekvens kan man tvinge ejeren til at få aflivet hunden, men det er som sagt en vurderingssag. Som regel er ejerne indforstået med en aflivning, hvis en hund flere gange bider, jeg har endnu aldrig oplevet, at man har måttet tvinge en aflivning igennem, siger Anders Søberg.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






