Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

20100308-114240-5_jv_Audiens_jv_11.03.10_PI5CB7V.jpg
Friske og morgenduelige var Inga og Børge Hansen mandag morgen klar til at møde i audiens hos dronningen for at takke for fortjenstmedaljen i sølv. Forinden blev parret foreviget på slotspladsen ved Christiansborg Slot før audiensen.
20100308-114240-5_jv_Audiens_jv_11.03.10_PI5CB7V.jpg
Inga_og_B_rge_Hansen_11.03.10_RU5CL96.jpg

Hr. og fru Hansen på besøg hos dronningen

VARDE: Det bliver lidt spændende at se, om vi må gå ind til dronningen sammen. Der står i brevet, at vi ikke kan tage hustru/ægtemand med, men det skyldes måske, at der ikke tidligere har været et ægtepar, som skulle i audiens samtidig.

Sådan sagde landmålertekniker Børge Hansen, Varde, til JydskeVestkysten i december, da han og hustruen Inga havde modtaget fortjenstmedaljen og dermed muligheden for at komme i audiens hos dronningen.

Og lad os straks afsløre, at Børge og Inga fik lov til at takke dronningen samtidig. Det skete mandag middag, da de sammen med 49 kvinder og mænd fra hele dronningeriget var til officiel audiens på Christiansborg Slot.

– Dronningen holder audiens to mandage om måneden, og så var det bare at melde sig til, fortæller Inga, der sammen med sin mand tog af sted allerede søndag og overnattede hos svigersønnen.
Klokken præcis 9.15 til 9.45 bliver man skrevet op hos hoffolkene, hvorefter man kan tage plads i en ankomsthal og vente på at det bliver ens tur til at takke dronningen.

– Der var jo mange – ikke mindst folk fra de forskellige værn i flotte uniformer. Vi blev vel nærmest sendt ind i rangfølge – i hvert fald kom dem med uniform ind først, og vi sad faktisk til over middag, før det blev vores tur. Til gengæld havde hoffolkene tydeligvis godt styr på, hvem der var hvem, for de kom direkte hen til os, da det var vores tur.

Inga Bech Hansen fortæller, at dronningen udmærket selv kunne se, at det var lidt usædvanligt, at det var et ægtepar, der skulle takke for fortjenstmedaljen

– »Det var da morsomt« udbrød hun, da vi kom ind og takkede og fortalte om vores arbejde på landinspektørgården i Varde. Man skal selv føre ordet ved sådan en lejlighed.



4



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: