Hammelev Skole skal fordobles
TILBYGNING: Haderslev Kommune vil udbygge Hammelev Skole , så den bliver mindst dobbelt så stor. Selv om beslutningen hverken er endeligt vedtaget i byrådet eller opgaven har været i offentlig licitation, peger meget på, at arbejdet går i gang efter efterårsferien, og at en helt ny skole står klar et år efter.Lokalpolitikerne i kommunens Udvalg for Børn og Familier har i enighed besluttet at anbefale, at byrådet siger ja til byggeplanerne.
- Det er et udslag af, at Hammelev er et område i vækst, siger Bent Iversen (SF), formand for udvalget.
Byrådet har også for nyligt sat penge af til, at Hammelevs børnehave udbygges.
Naboer til skolen blev orienteret om planerne i aftes.
Byggeriet ventes at løbe op i godt 19 millioner kroner.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





