Paven fordømmer massakre i Nigeria
Den blodige massakre på kristne landsbyboere i byen Jos i Nigeria får pave Benedikt XVI til at fordømme de "grusomme blodsudgydelser". Pave Benedikt XVI fordømmer nu de "grusomme" blodsudgydelser i Nigeria efter massakren på kristne landsbyboere i weekenden.Ved sin ugentlige audiens tilbød han ofrene sin kondolence og opfordrede civile og religiøse ledere til "at arbejde mod sikkerhed og fredelig sameksistens".
- Vold løser ikke konflikter. Det øger kun de tragiske konsekvenser, sagde paven.
Den tre timer lange massakre søndag er kun den seneste bølge af sekterisk vold i området omkring byen Jos i Nigeria.
Omkring 8000 mennesker er flygtet fra området efter massakren, som ifølge myndighederne kostede 109 mennesker livet.
Først blev der rapporteret om over 500 døde i massakren, der blev begået af medlemmer af det nomadiske fulanifolk, der fortrinsvis er muslimer.
Indtil videre er 49 personer blevet anholdt og sigtet for manddrab i forbindelse med massakren.
Nigerias sikkerhedsstyrker er blevet mødt med voldsom kritik for ikke at have forhindret massakren.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




