To brutale tyve, der i det seneste døgn har hærget i Tønder-området, kommer for retten i Tønder i morgen tidlig.
Brutale tyve: Væltede cyklist og tævede en mand i sit hjem
TØNDER: De to indbrudstyve som i nat var på spil i Tønder kan muligvis sættes i forbindelse med flere tilfælde af hærværk og vold ud over de to indbrud, JV.dk tidligere på dagen har skrevet om.De fremstilles i grundlovsforhør i morgen tidlig klokken 7.45 i Tønder.
Her vil sigtelsen mod de to mænd også indebære to tilfælde af vold.
Det ene skete på Strucksallé i aftes, hvor en cyklist umotiveret blev væltet og efterfølgende fik besked på, at han ville "få en på hovedet", hvis han kiggede op på gerningsmanden.
Det andet skete i en lejlighed i Viddingherredsgade, hvor de to mænd brød ind og tildelte beboeren knytnæveslag og spark. Der var tilsyneladende tale om en person, som de i forvejen havde et mellemværende med.
De to mænd, som begge er 19 år og fra lokalområdet, er begge tidligere dømt for vold.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




