Vamdrup Svømmehal lukker et par måneder
VAMDRUP: Ordsproget »Det skal være skidt, før det kan blive godt« gælder også, når den slidte svømmehal i Vamdrup får en ansigtsløftning til 7,2 millioner kroner.Og håret i suppen er, at svømmehallen vil blive lukket i en periode.
– Det gør vi for at få det bedste og hurtigste resultat. Hvis vi lader håndværkerne og gæsterne dele hallen, så bliver processen længere og generne flere, konkluderer Frank Jørgensen. Han er fritidschef i Kolding Kommune.
Når arbejder er overstået, har Vamdrup en moderne svømmehal.
Kommunens bygningsafdeling har for længst set nærmere på svømmehallen, og nu skal Michael Pagaard Madsen i gang med at lave udbudsmateriale, så interesserede firmaer kan byde på arbejdet.
– Vi kan ikke undgå at ramme nogen med en lukning. Om den kommer til at vare tre eller fire måneder, ved jeg ikke. Vi vil under alle omstændigheder have klarhed over byggeperioden så hurtigt som muligt, så vi kan få det meldt ud, siger fritidschefen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




