Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-4º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Firmaet bag MEDDO Solcenter Holsted, Dippy Sun, ruster sig til fremtiden og har opkøbt konkurrenten.

Solcenter i Holsted opkøber konkurrenterne

SOL: Tre solcentre i en by som Holsted er alt, alt for mange. Firmaet bag MEDDO Solcenter Holsted, Dippy Sun, ruster sig til fremtiden - har opkøbt konkurrenten, lukker to solcentre, og shiner den tilbageværende butik op.
 
Efter længere tids kamp om kunderne har folkene bag Top Tan Solcenter i Nørregade, Anders Skovbølling Knudsen og Morten Troelsgaard, valgt at kaste håndklædet i ringen, og lade solcentret opkøbe af konkurrenten.

–Vi har i en længere periode været i dialog med Dippy Sun om at sælge vores solcenter til dem. Her sidst i februar blev vi enige om en pris vi alle kan være tilfredse med, siger Anders Skovbølling Knudsen. 
 
Hos Dippy Sun, der driver en håndfuld MEDDO Solcentre, siger indehaver Kim Middelhede, at tre solcentre i en by som Holsted er alt, alt for mange:

- Ét solcenter er passende for en by af Holsteds størrelse, og derfor tog jeg kontakt til ejerne af Top Tan Solcenter for at høre om de var interesserede i at sælge solcentret. De sagde med det samme ja, hvis vi kunne blive enige om prisen. Det er vi så blevet, og Dippy Sun overtog Top Tan Solcenter 1. marts.

Som i mange andre brancher er centret her købt for at blive lukket.

– Ja, det er bedre at drive én butik der går godt, frem for at drive to, tre butikker der kun lige kører rundt. Derfor er Top Tan lukket, og inventaret er solgt, siger Kim Middelhede.  

Dippy Sun har i samme ombæring valgt at lukke MEDDO Solcenter i Holsted S.

– Vi lukker vores center i Storegade på grund af svigtende omsætning. Man kan sige, at vi vælger at samle kræfterne i Vestergade i Holsted N – til glæde for kunderne, for der ér simpelthen kun basis for ét solcenter i Holsted-området, siger Kim Middelhede.

Og det vil helt klart komme kunderne til gode.

-Vi vil få hyppigere rør-skift ved lidt flere kunder i butikken. Der vil på den måde også blive råd til at lave lidt flere af de tilbud vi faktisk i forvejen er ret kendte for, siger Kim Middelhede.

En mindre renovering er netop afsluttet i Holsteds nu eneste solcenter; MEDDO Solcenter i Vestergade.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: