Her er verdens 20 skønneste kvinder
Fredag:
22º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Ishockey-_EfB-Herning1.jpg_19.10.09_7V3V921.jpg
Esbjerg fik skovlen under Herning efter et gigantisk drama.

Esbjerg-sejr i et kæmpe drama

ISHOCKEY - JV I HERNING: Kvartfinaleserien mellem Esbjerg og Herning har udviklet sig til lige præcist blevet det drama, som mange havde vurderet og måske drømt om på forhånd.

Det fortsatte i den grad med uformindsket styrke på heden, hvor Esbjerg sent tirsdag vandt med 3-2 efter godt 81 minutters spil.

Mark Lee blev sit holds store helt, da han hamrede den afgørende puck i nettet og udlignede til 1-1 i serien. Det var noget de medrejsende fans kunne lide, og de fik kaldt heltene på isen igen til fortjent hyldest.

Esbjerg-cheftræner Peter Gommesen havde flere ting med i sin aftenbøn op til kampen. De bærende kræfter skulle ind at vise klassen, og desuden ønskede han sig brændende flere mål af hans eget hold.

Og Gommesen bøn om mere effektivitet blev tilsyneladende hørt. Han fik flere mål. To styks blev det til i en ellers jævnbyrdig første periode, mens Jonas Franson holdt buret rent i den modsatte ende.

EfB-topscorer Brett Lysak stod for åbningsmålet til 1-0, da han fra en position bag modstanderens mål bevidst sendte pucken ind på skøjten af en Herning-back og videre i nettet. Smart, frækt og nok også lidt heldigt, men under alle omstændigheder en superaktion af Lysak, der uden tvivl er en af de spillere, som virkelig skal op at ramme sit absolutte topniveau, hvis Esbjerg skal langt i slutspillet

Senere i første periode blev det 2-0. Et klassisk kontramål til Esbjerg. Sat ind af unge Anders Førster, der med et elegant håndledssvip sendte pucken ind bag Herning-målmand Joni Myllykoski, som var helt og aldeles chanceløs.

Så det var et fornøjet Esbjerg-hold, der tog sig en velfortjent slapper efter de første 20 minutter. De var foran 2-0 på fremmed is, men de vidste naturligvis godt, at Herning langt fra var slået.

Og midtjyderne, der er Danmarks mest vindende klub med 14 mesterskaber, kom også buldrende i anden periode. Hjemmeholdet havde en del muligheder, men Franson stod stærkt i Esbjerg-buret.

En enkelt gang i midterperiode måtte han dog kapitulere, da Patrick Björkstrand slap fri og scorede. Og det brændte yderligere på, da Herning åbnede tredje periode med at spille fem mod tre i to minutter, men EfB fightede og overlevede i første omgang.

Gommesen & Co. blev dog ramt af flere udvisninger, mens Herning helt gik fri. Det betød udligning til 2-2 godt midtvejs i slutperioden. Stillingen holdt kampen ud og udløste overtid, hvor EfB indledte klart bedst med et par gode forsøg af Shawn Collymore og et hug på stolpen af Lasse Holgaard.

Første periode af overtiden blev dog målløs, så holdene måtte ud til en femte periode. Og her slog Mark Lee altså til. 1-1 i serien og alt er åbent. Hvilket drama, hvilken herlig ishockeykamp. Det er slutspil, når det er allerbedst.

Torsdag mødes de to medtagede hold på vestjysk is til den tredje kamp af syv mulige i den tætte kvartfinaleserie.

Kampen i tal
Herning – EfB 2-3 (0-2, 1-0, 1-0, 0-0, 0-1).
Mål
0-1 Brett Lysak (10.34), 0-2 Anders Førster (18.12), 1-2 Patrick Björkstrand (31.08), 2-2 Patrick Björkstrand (52.05), 2-3 Mark Lee (81.37).
Udvisninger
Herning: 5x2 min.
EfB: 11x2 min.
Tilskuere: 2184



8

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?