Bo Harreby Møller overrækker protestunderskrifterne til borgmester Erik Nørreby.
Protestunderskrifter til Fanøs borgmester
FANØ: Fanøs borgmester Erik Nørreby (V) fik i dag overrakt 730 protestunderskrifter fra utilfredse Fanø-borgere.De er utilfredse med prisstigningerne og prispolitikken i al almindelighed fra Fanøtrafikkens side.
Og selv om repræsentanter fra Fanøtrafikken i dag var på øen for at mødes med Erik Nørreby, så var det borgmesteren, der skulle have underskrifterne, for aktionsgruppen bag tiltaget er ikke imponeret over Erik Nørrebys eller de øvrige lokalpolitikeres indsats.
– Vi har fremført vores kritik af prisfastsættelserne og efterlyst rabatordninger for de daglige brugere af ruten til Esbjerg. Der har været læserbreve i Fanø Ugeblad, og der er blevet sendt mails til politikerne, men vi har intet hørt, siger Bo Harreby Møller fra aktionsgruppen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






