Esbjergs målmand Lars Winde er måske tilbage i målet på søndag mod HB Køge.
Lars Winde skal have skinne på fingeren
FODBOLD: Da Lars Winde var godt igang med den afsluttende opvarmning til weekendens kamp mod Randers FC, var uheldet ude.Den rutinerede keeper blev ramt uheldigt på en finger, og det betød, at en sene sprang af. Derfor måtte cheftræner Ove Pedersen ty til reservemålmand Lukas Hradecky, som stod en fortrinlig kamp.
Den unge finne kan dog forvente skarp konkurrence til pladsen mellem stængerne allerede til denne weekends kamp, da Lars Winde formentlig vender tilbage til træningsbanen torsdag.
- Alt tyder på, at Lars er klar til at træne igen på torsdag, hvor han får tapet fingeren op. Desuden skal han bære en skinne, når han ikke træner, fortæller fysioterapeut Bo Larsen til klubbens hjemmeside, og uddyber.
- Der er ingen indikation af, at det er nødvendigt med en operation, og efter samråd med Lars Winde, har vi besluttet, at han kan indgå i træningen sidst på ugen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




