Sommerland Syd
Salg af sommerland trækker ud
TERKELSBØL: Den 15. februar udløb fristen for at komme med købstilbud på Sommerland Syd ved Tinglev. Men der er endnu ikke underskrevet nogen salgskontrakt.René Sørensen fra EMP Erhverv A/S i Fredericia, der står for slaget, fortæller, at der er kommet flere tilbud på forlystelsesparken.
- Der arbejdes på højtryk på sagen, forklarer han.
Sommerland Syd gik i betalingsstandsning, inden salget gik i gang. Derfor er både bankfolk og kurator blandt ind i forhandlingerne med de interesserede købere.
René Sørensen regner med, at salget falder på plads i den kommende uge.
Sommerland Syd er sat til salg for en såkaldt indikativ pris på 28 millioner kroner.
Forlystelsesparken har omkring 200.000 gæster om året, og den er en af Sønderjyllands største attraktioner.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




