DE USAGTE INFORMATIONER. Allerede når Uwe Jansen henter sin patient i venteværelset, begynder han sin undersøgelse. – Går patienten pludseligt lidt dårligt? Er han eller hun mere stille eller bleg end ellers? Der får man de første vigtige - men usagte - informationer, siger han.
Få mest muligt ud af dine ti minutter hos lægen
Anbefal artiklen
2 har anbefalet artiklen
– Har jeg nu huller? Skal jeg mon bores - og gør det ondt, spekulerer han og griber et ugeblad med et eller andet om nogle kongelige eller kendte.
– Jeg ville nok ikke kunne læse en bog, indrømmer den 62-årlige praktiserende læge fra Aabenraa med et smil.
– Jeg sidder også og tænker på, hvordan jeg nu får det sagt, hvis der er noget større, der bekymrer mig.
Uwe Jansen vil gerne ramme en kanyle gennem forestillingen om, at læger er en anden slags mennesker. Kriller i maven kan ramme enhver patient, men ligesom lægen forbereder sig på at møde sin patient, kan man som patient også gøre sit til at få mest muligt ud af sit besøg hos lægen forklarer han.
Og uanset om det bare er en træls hoste eller et bekymrende modermærke, du vil have kigget på, er det en god idé at forberede sig hjemmefra.
Du har en tid
Selvom lægen normalt ikke sidder og stirrer på klokken, har du nemlig typisk fået tildelt ti eller femten minutter - og så er det ikke smart at gemme dét til sidst, der nager dig mest - med risiko for, at du aldrig får spurgt.
– Det gør enkelte patienter. De beder mig måle blodtrykket - og når det viser sig at være helt normalt, kommer de frem med, at der for resten også har været blod i afføringen. Og det er særlig mænd, der ikke er gode til at kommer frem med deres symptomer, fortæller Uwe Jansen.
Hvis lægen ved, hvad du vil, kan han afsætte passende tid til opgaven. Så allerede når du bestiller tid, bør du fortælle sekretæren, hvorfor du kommer.
– Hvis du synes, du har det dårligt med dig selv, ved jeg, at der er brug for en samtale, som ikke kan klares på ti minutter, og sætter god tid af.
Du må også gerne komme med flere småting, du vil have kigget på, men nævn det, før konsultationen går i gang. Så kan vi tage det vigtigste først - og aftale en ny tid, hvis vi ikke kan nå det hele, råder Jansen.
Som patient skal man ikke hjemmefra stirre sig blind på en bestemt diagnose, understreger den erfarne læge. Der er mange muligheder for at tage fejl, hvis man sidder og bladrer i en lægebog eller klikker på internettet - og Uwe Jansens erfaring er, at patienter tit venter det værste.
– Derfor er dialogen mellem patient og læge så vigtig. Patienten beskriver sine symptomer, lægen lytter og spørger ind, og i samtalen kommer man frem til den rigtige diagnose, forklarer Uwe Jansen.
Hvadvil du vide?
Fejler man noget alvorligt, er det særlig vigtigt at være forberedt på lægebesøget.
Hos kræftrådgivningen i Esbjerg hører rådgivningsleder Inger Borg Laursen mange beretninger om lægebesøg fra både patienter og pårørende til alvorligt syge, og hun råder også folk til at forberede sig.
– For eksempel ved at gøre sig nogle tanker om, hvad man gerne vil have ud af sit lægebesøg. Er man en person, der gerne vil have alle fakta på bordet - eller vil man hellere høre det i små doser? Nogle af de mennesker, jeg møder, synes, at tingene blev pakket for meget ind - andre, at det blev sagt for direkte, at deres sygdom var livstruende.
Man kan godt hjemmefra overveje, hvilke type man er - og spørge ud fra det, siger Inge Borg Laursen.
– Jeg tror, at mange har allermest behov for at høre, hvilke muligheder der er for behandling, og hvad der nu kommer til at ske, vurderer hun.
Hvad sagde lægen?
Når Uwe Jansen læser et ugeblad hos tandlægen i stedet for en bog er det, fordi det er svært at samle sig, når man er lidt bekymret. Derfor kan det også være svært at huske, hvad lægen egentlig har sagt. Tag papir og kuglepen med og skriv ned undervejs - skal du have en bestemt medicin eller behandling, kan du også få lægen til at skrive navnet og formålet ned.
– Hvis man er bange for, at man fejler noget alvorligt, kan det være en god idé at tage en anden person med. Vi ved, at i det øjeblik lægen siger »mistanke om kræft«, så er det det sidste ord, patienten hører. Man opfatter intet af det, der bliver sagt om undersøgelser og behandling, og alle spørgsmål, man havde med hjemmefra er væk, fortæller Uwe Jansen.
Det bekræfter Inger Borg Laursen.
– En ægtefælle, en veninde eller en kollega kan hjælpe én med at holde fast i de spørgsmål, man havde. Fire ører er bedre end to - men i nogle tilfælde er det faktisk bedre at have én med, som ikke er pårørende. Patienter og pårørende kan have vidt forskellige behov, og den detaljerede information, som pårørende måske efterspørger, kan være dén, der slukker håb for patienten, og som han eller hun helst vil undgå at høre. Og det er trods alt patientens konsultation, påpeger kræftrådgiveren.
Uwe Jansen oplever da også, at især yngre mennesker foretrækker at komme alene, hvis de er bange for at fejle noget alvorligt.
– De har brug for en afklaring - og nogle gange kan en pårørende forstyrre den tætte kommunikation mellem lægen og patienten. En tredjepart, der snakker med, er ikke altid godt, siger han.
– Det er patienten, der ved mest om sin krop. Og kommunikationen mellem læge og patient er det vigtigste, vi har, understreger Uwe Jansen.
DE USAGTE INFORMATIONER. Allerede når Uwe Jansen henter sin patient i venteværelset, begynder han sin undersøgelse. – Går patienten pludseligt lidt dårligt? Er han eller hun mere stille eller bleg end ellers? Der får man de første vigtige - men usagte - informationer, siger han.
Det kan du også gøre
Hvis du bare skal have svar på en prøve, høre om tre dages hoste skal behandles eller have en recept fornyet, så tilbyder de fleste praktiserende læger at klare det på internettet. Her kan du også bestille tid uden at skulle hænge i telefonen.
Gå ind på www.sundhed.dk
Klik på det lille faneblad øverst, som hedder “Vejviser” og skriv din læges navn i feltet, der kommer op; så får du adgang til lægens tidsbestilling, e-post-konsultation og receptfornyelse.
Kort om:
Uwe Jansen
Praktiserende læge siden 1979. Har blandt andet siddet i Praktiserende Lægers Organisations bestyrelse og i Kræftens Bekæmpelses patientstøtteudvalg. Har som den første danske læge valgt at få sin enkeltmandspraksis gennemtjekket og godkendt efter engelske kvalitetsstandarder.
Inger Borg Laursen
Rådgivningsleder hos Kræftrådgivningen i Esbjerg siden 2007. Uddannet socialrådgiver.
Annoncer









