Vi vil så gerne være et mini shopping center
BILLUND: Hvordan kommer tøjet til at se ud til sommer for både mor, far og børn. Det kan nysgerrige få svar på, når Lalandia Billund for anden gang lokker lokale modeller op på podiet og beder dem gå catwalk i tøj fra feriecentrets butikker.Traditionen med modeshows vil fremover løbe hen over podiet hvert forår og hvert efterår, fortæller Billunds tidligere skopige Malene Kronborg.
Hun er nu »store-maneger« i Lalandia og glæder sig over, at andelene af lokale handlende i hendes fire butikker er stigende.
– Vi kan så meget andet end at service feriegæsterne her hos os. Vi har også meget at tilbyde lokale fra Billund. Og det er modeshows'ne jo heldigvis med til at vise, siger hun.
Modeshowet foregår på Plaza ved scenen i Lalandia torsdag den 11. marts fra kl. 18.
Det koster 99,- kroner at være med, men så er der også velkomstdrink og tapas tallerken med i prisen.
Lalandia lokker samtidig med flere nedsatte bluser, bukser og kjoler samt lodtrækning om flere præmier. Få flere info i butikkerne »Mi Casa« og »La Moda« i Lalandia.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





