Fra Ribe over Århus til P3

AKTUEL PORTRÆT: 35-årige Ulrik Bencard er født på Esbjerg sygehus og opvokset i Ribe. Han har netop debuteret med sin første solo-cd.

Pensioneret antikvar Mogens Bencard fyldte for nylig 80 år. Han var i sin tid med til at opbygge Ribe Antikvariske Samling og vikingemuseet i Ribe. Senere blev han direktør for Den Kongelige Kronologiske Samling på Rosenborg. Men først i 70’erne var Mogens Bencard meget aktiv i det byarkæologiske arbejde i Ribe, og imens havde sønnen Frans Ulrik travlt med at være at være knægt og teenager.

– Vi lyttede meget til musik i mit barndomshjem, men hverken min mor eller far spillede på noget instrument, men der blev til gengæld spillet både klassisk musik og klassikere som Beatles og Bob Dylan samt dansk musik som Shu-bi-dua og Gnags, fortæller Ulrik fra sin lejlighed i København S mens sønnen Thomas på knapt et år giver sit besyv med.

Det lå ellers ikke i kortene, at Ulrik Bencard skulle blive musiker, og han var da også 16 år før han begyndte at spille saxofon. Men da de første skridt ind i musikkens verden var taget, var Ulrik ikke sen til at forlade Ribe til fordel for en konservatorie-uddannelse i Århus, hvor han i 2000 afsluttede sin diplomuddannelse.

Saxofonen lagt på hylden
– Op gennem 90’erne spillede jeg saxofon i næsten alle de sammenhænge, jeg kunne komme til. Bl.a. sammen med Klüvers Big band. Men i 2001 flyttede jeg til København og lagde helt saxofon-spillet på hylden.

Men Ulrik sagde ikke farvel til musikken – kun til saxofonen. I stedet begyndte han at komponere musik, bl.a. lavede han sange til en film og fandt i den sammenhæng ud af, at han både nød og havde flair for at skrive danske sangtekster.

– Og det passer jo også udmærket med, at begge mine forældre er meget skrivende. Men i 2000 var der stort set ingen danske musikere eller bands, der sang på dansk. Selv Thomas Helmig gjorde sig på engelsk den gang. Først i 2003 vendte bøtten og det blev pludselig igen på mode, at synge danske tekster. Der kom i det hele taget fokus på dansk, og sangere som Peter Sommer, Tue West og Mikael Simpson kom pludselig frem.

Ulrik dannede gruppen Sange i Stereo, som han skrev både musik og tekster til, og det gjorde han så godt, at gruppen i 2003 vandt Danmarks Radios P3 Karrierekanon. Gruppen udsendte to anmelderroste cd’ere »Ingen hjemve« fra 2003 og »Vi burde være nøgne« fra 2006 – flere af sangene fra de to cd’er spilles stadig jævnligt i radioen.

Bandet er nu opløst, og Ulrik Bencard er gået solo.
– Jeg har hele tiden haft en »frihedstrang« til at prøve selv. Jeg føler, at jeg kommer tættere på mig selv, når jeg selv synger mine tekster, og det måtte jeg simpelthen prøve.

Bordet fanger på dansk
Ulrik Bencard fortæller, at humoren havde en central plads i Sange i Stereos tekstunivers og musik. Den er der nu blevet skruet meget ned for i sangene på »Alarm alarm«, som Ulriks solodebut hedder. Trods det, at Ulrik Bencard er meget politisk bevidst, så skal man heller ikke lede efter politiske statements i hans tekster.

– Jeg arbejder meget med at gøre mine tekster enkle og mundrette og så samtidig få sagt noget med en vis dybde i.
Ulrik fortæller, at når man synger på dansk »fanger bordet« på en helt anden måde, end når teksterne er på engelsk.

– Folk kommer i højere grad op til en efter en koncert, og har en mening om det, jeg har sunget, siger Ulrik Bencard.
Forbindelsen til Ribe er gennem årene blevet slidt tynd – og traditionen med at se vennerne 2. juledag er ikke let at holde i live.