Vi er det dårlige selskab

Battlefield - Bad Company 2: Det er mørkt. Vi er i Japan 6. August 1945. En lille gruppe soldater skal hente en japansk videnskabsmand, der arbejder på et nyt supervåben: Aurora.

For at sætte Aurora i perspektiv, så kommenterer en af soldaterne tørt: ”Vi har a-bomben, tyskerne har V-2-raketterne. Hvorfor skulle japanerne ikke have deres eget?”

Og Aurora kommer til at spille en væsentlig rolle i resten af singleplayer-delen i opfølgeren til det ret underholdende Bad Company, der samtidig er seneste skud på stammen i Battlefield-serien. Med en udvidet multiplayer-del til følge.

Igen er du Preston Marlowe – den nye fyr – i B-Company. Men hvor forgængeren havde en underfundig historie om fire soldater, der føler sig snydt af overkommandoen og derfor tager på skattejagt, er fortællingen denne gang knap så medrivende. Desværre.

For vor fire helt er nu ellers et underholdende selskab. Haggard og Sweetwater driller hinanden. Og sergenten brokker sig stadig over, at han bare mangler én sidste mission. Og så kan han trække sig tilbage og forlade hæren. I hvert fald den aktive del af den.

Han må nu lige vente lidt. For vi skal rundt i store dele af Sydamerika i jagten på det mystiske våben Aurora. Fra Andes-bjergenes kulde til Amazonas frodig-grønne jungle.

Jeg bliver aldrig rigtig grebet af fortællingen. Den er for uvedkommende. Hvor de fires bevæggrunde i det første spil var rent egoistiske, er de denne gang på mission for at redde The U.S. of A. Med et pompøst orkester i ryggen, når det skal være rigtig episk. Øv.

Grafikken er uovertruffen på din fladskærm. Faktisk står det hele lidt for skarpt. Men en fryd for øjet – det er det i den grad. Det får svenske Dice topkarakter for. For lyset, støvet, dybe bjergkløfter og tør ørkenvind hjælper i den grad på stemningen.

I forrige spil synes jeg, det var et problem, at du bare respawnede, når du døde. Denne gang er der indlagt check points, som vi kender der fra mange andre spil. Men uden anden mulighed for at gemme. Og det kan godt blive ret irriterende. For du dør ofte. Ligesom i det forrige.

Du er stadig tydeligt helten i spillet. Selvom det er blevet bedre end i forgængeren. I Bad Company 2 kan de tre andre i gruppen godt gå forrest en gang i mellem.

Men i mange passager er det desværre for tydeligt, at det er dig, der skal ordne det hele, før historien kan fortsætte. Dine tre kammerater kan endda gå i stå, hvis du er for effektiv og klarer paragrafferne, før de er nået frem. Så må du pænt vente. Eller fortsætte uden dem - de skal nok dukke op før eller siden.

Der er gjort mere ud af multiplayer-delen. Og man kunne fristes til at tro, at med Bad Company 2 kan Battlefield støde Call of Duty-serien fra tronen som konge over online-fps’er.

På Xbox Live, PSN og på nettet er der mulighed for at 24 kan spille mod hinanden. Her er timevis af spiltid mod resten af verden, når du har gennemført singleplayer-delen. Ellers drop den – og bare spil multiplayer fra begyndelsen.