Date i Kolding udviklede sig til voldssag
KOLDING: En fynsk mand på 24 år bliver i dag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Kolding.Han sigtes for flere forhold mod en 24-årig kvinde fra Lunderskov i aftes.
Kvinden har meldt manden for at have tvunget hende op i en lejlighed i Kolding, hvorefter han bankede hende og truede med at ”gøre noget” ved hendes familie.
- De to havde åbenbart aftalt en date, hvorefter det gik op for kvinden, at manden ikke var så venlig, som hun havde troet, oplyser Svend Holm hos lokalpolitiet i Kolding til jv.dk.
Kvinden har forklaret, at hun, efter at have fået bank af manden, havde held med at flygte fra lejligheden.
Han bliver i dagens grundlovsforhør sigtet for vold, trusler og tvang.
Han er tidligere straffet for vold, oplyser politiet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




