Årets LIF´er 2010
Dette års LIF´er i gymnastikafdelingen er slet ikke nogen gymnast. Men han er et stort aktiv for LIF Gymnastik. Han hedder Severin Sivesgaard og har startet volleyball afdelingen op i LIF. Denne afdeling hører til under gymnastik. Til årets generalforsamling blev sløret løftet hvem der havde fortjent den store pokal i 2010. Det var en meget enig bestyrelse der valgte Severin Sivesgaard. Men det var en meget overrasket Severin, som modtog den flotte pokal.Severin er meget aktiv både i LIF, men også i DGI, et rigtigt foreningsmenneske. Han har fået mange børn og unge til at spille volleyball i LIF. Han tager gerne rundt i landet til diverse stævner med sine spillere. Han søger fonde til bla. nye bolde. Han promoverer kidzvolley i Åbenrå kommunes Aktiv Ferie. Han er en aktiv borgerjournalist som skriver om hvad der rør sig indenfor volleyball.
”I LIF gymnastik er vi meget glade og stolte over, at have Severin i vores forening” udtalte Marianne Koch, der er formand for bestyrelsen i LIF gymnastik.
På billedet ses Severin Sivesgaard med den flotte pokal.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




