Gymnastikopvisning i LIF
Felsted hallens parkeringsplads var et stort kaos af sne og parkerede biler lørdag eftermiddag. Inde i hallen var aktivitetsniveauet højt. LIF´s gymnaster skulle vise hvad de havde lært i løbet af vintersæsonen. 14 hold viste deres kunnen på gulvet, en god blanding af både børne- og voksen hold. Et enkelt stortrampolinhold var også med. Denne disciplin har haft stor fremgang i den forgangne sæson, dette skyldes højst sandsynligt deltagelse i Åbenrå kommunes Aktiv ferie projekt. Næsten 500 betalende gæster klappede af de mange gymnaster, og da gæsteholdet fra Sundeved ungdomsskole fyldte gulvet med 130 elever, var stemningen rigtig god. Der blev sendt mange beundrende blikke på de flotte spring og de mange engagerede gymnaster.Formanden fik desuden sagt velkommen til 3 nye bestyrelsesmedlemmer. Det var; Ulla Lauritzen, Lise Ann Schlaikjer og Charlotte Svensson. Der skulle derfor også siges farvel til 3 bestyrelsesmedlemmer. Det var: Helle Skau, Helle Ehm og Charlotte Lassen.
På billedet ses Dorthe Vilstrup hjælpe krudtuglerne; Patrick, Stefan, Anton og Søren K med at få akrobatik nummeret rigtig op at stå.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




