Krav om fokus på mændenes sag på kvinde-kampdag

8. marts: I dag fejrer kvinderne deres 100 års internationale kampdag. Men nu er der grund til at kæmpe for de danske mænd og drenge, lyder kritikken fra flere fronter. 

Der skal kæmpes for danske drenge og mænd, hvis de ikke skal ende som samfundets bund. Det er en række mænds opråb på dagen, hvor kvinderne fejrer deres kampdag nummer 100.

Folkeskolen svigter drengene, pigerne har sat sig på uddannelserne, og mændene udgør nu godt nok toppen, men i høj grad også bunden af samfundet, lyder det fra flere sider.

En af dem er 14-årige Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever:

– Det største ligestillingsproblem i Danmark findes i folkeskolen i forhold til drengene. Skolen er indrettet på gruppearbejde og søde elever, der kan sidde stille og høre efter, og det kan mange drenge ikke honorere. Vi risikerer at sætte en stor del af drengene over styr, siger han.

Martin Munk, professor i Sociologi på Aalborg Universitet, er på linje. Han vedgår, at kvinder stadig har noget at kæmpe for.

– Men når vi taler ligestilling, ser man ofte kun på den ene side af medaljen. Hvis man vil have kvoter for kvinder i bestyrelser, så skal vi også have det, når vi går i krig i Afghanistan, mener Munk, der frygter et mandeproletariat uden uddannelse og job:

– Allerede nu lades mange mænd tilbage i de jyske provinsbyer, mens kvinderne rejser til storbyen og gifter sig med nogle andre, siger han.
 
Ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter betaler mænd en høj pris for deres maskulinitet, blandt andet med højere selvmordsrater og risiko for social deroute. Både mænd og samfund må mande sig op, siger han:

– Der er sket noget, eksempelvis mere barsel og et krisecenter for mænd. Men det er stadig tabubelagt for mænd at tale om køn og ligestilling, og der skal både mændene og samfundet bryde tavsheden.