Ida og Jørgen Guldborg Høyer kan ikke længere magte at have deres 14-årige søn, der har ADHD, gående hjemme. I tre måneder har han ikke været i skole.
Martin har ikke været i skole i tre måneder
ADHD: Siden december sidste år har 14-årige Martin Guldborg Høyer fra Bramming ikke gået i skole. Han lider voldsomt af ADHD, også kaldet damp.Martin har været i 11 skoletilbud, senest på Boserup Efterskole, hvor han blev sendt hjem fra i december. I tre måneder har han gået alene hjemme, mens forældrene har passet deres arbejde. Men nu magter de det ikke længere. Martin keder sig, og han har været rodet ud i problemer med kriminalitet og forsøgt at stikke ild i deres hjem.
Ida og Jørgen Guldborg Høyer kritiserer Esbjerg Kommune for ikke at foretage sig noget som helst, og de får ikke svar på deres henvendelser:
– Jeg har kontaktet kommunen flere gange, men jeg får bare at vide, at nu har den holdt et møde, og sagen er videregivet. Men der sker ikke noget som helst. Den her situation er ødelæggende for familien. Vi aner ikke, hvad vi skal stille op, siger Ida og Jørgen Guldborg Høyer.
Formanden for Børn & Familieudvalget, Hans Erik Møller (S), erkender, at der er gået lang tid med at finde det rigtige tilbud.
– Det er en ganske uholdbar situation for familien. Men vi skal også finde det rigtige tilbud til Martin, understreger Hans Erik Møller. Og Martins sag er kompliceret.
– Der skal både en socialpædagogisk og en behandlingsmæssig indsats til, og samtidigt skal der være et lille undervisningsmiljø, hvor Martin kan være, så det har været svært at finde det rigtige tilbud. Men både skoleforvaltningen og familieforvaltningen arbejder på højtryk for at finde det rigtige tilbud til Martin, forklarer Hans Erik Møller.
Foreløbigt skal Martin begynde på Blåbjerggårdskolen på mandag.
Læs mere om sagen i JydskeVestkysten eller e-avisen lørdag.
Om Martin
14-årige Martin Guldborg Høyer har ADHD. Han har været i 11 skoletilbud. Senest på Boserup Efterskole, hvor han blev sendt hjem fra i december måned sidste år. Siden har han ikke været i skole.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






