Det har kostet i alt 220 millioner at renovere Frederik VIII's Palæ på Amalienborg til Frederik og Mary.
Se billederne: Frederik og Marys nye vinterpalads
Palæ: Frederik 8.s Palæ har fra 2004 til 2009 gennemgået en gennemgribende istandsættelse, der både har ført palæet tilbage til fordums storhed og fremtidssikret det til moderne kongeliv.Resultatet er en kejser værdig
Fra efteråret 2010 skal Frederik 8.s Palæ danne rammen om Frederik og Marys vinterliv, når Kronprinseparret, som Dronningen og Prinsgemalen hvert år gør det, flytter postadresse fra Fredensborg til Amalienborg i København.
Forud for indflytningen er gået fem års istandsættelse af de historiske rammer, der fremover skal agere både hjem og arbejdsplads for Kronprinseparret.
Men før alle håndværkerne kunne gå i gang, skulle forventningerne afklares.
- Mary og Frederik har helt forskellig indgangsvinkel til det at bo i et palæ. Frederik har prøvet det før, for Mary er det nyt. For Mary var det væsentligt at skabe et varmt og menneskeligt palæ, fortæller partner og arkitekt Poul Schülein, Arkitema Architechts, arkitektfirmaet bag renoveringen.
Det er lykkedes til fulde.
Her midt i vinterkulden fremstår det nyrenoverede Frederik 8.s. Palæ lunt og lyst som en dansk sommerdag i maj.
Alt træværk er malet med linoliemaling i en gennemgående varm gråhvid farve.
Forgyldningerne har igen fået glød, og de lærredsbeklædte vægge er malet med limfarve i varme nuancer af blå, grå og grøn med undtagelse af taffelsalen og den oprindelige tronsal, der har fået en mere royalt udseende med to forskellige nuancer af rød.
Også gulvene fremstår overalt lyse og ærkenordiske.
Under det slidte egetræsparket fandt håndværkerne de oprindelige plankegulve i pommersk fyr, der er blevet afhøvlet og nu står rå og ubehandlede og meget sarte taget i betragtning, at det primært er vintersko og -støvler, der skal gå på dem.
Sidst palæets gulve og vægge blev renoveret, var da Frederiks bedsteforældre, Frederik 9. og Dronning Ingrid, flyttede ind i 1935.
Fakta
>Sådan kommer man ind
Slots- og Ejendomsstyrelsen åbner fra 27. februar til 30. maj Frederik 8.s Palæ for offentligheden, tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag dog 10-21. Entré 40 kr. Der er gratis adgang for børn til og med 14 år.
Billetter sælges ved indgangen. Et mindre antal billetter, der giver adgang til palæet på fastlagte tidspunkter, sælges gennem BilletNet.
Slots- og Ejendomsstyrelsen åbner fra 27. februar til 30. maj Frederik 8.s Palæ for offentligheden, tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag dog 10-21. Entré 40 kr. Der er gratis adgang for børn til og med 14 år.
Billetter sælges ved indgangen. Et mindre antal billetter, der giver adgang til palæet på fastlagte tidspunkter, sælges gennem BilletNet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






































































