Læs bedemandens brev til menighedsrådet

BREV: Den 18. januar valgte Lars Jensen at sende dette brev til en række menighedsråd i Sønderjylland. Beslutningen blev truffet efter en konkurrerende bedemand, havde sat en smædekampagne igang.

Læs her Lars Jensens eget brev:

Kære Menighedsråd

Da min fortid som kriminel har været genstand for en del opmærksomhed i den senere tid, har jeg valgt at henvende mig med henblik på almen orientering.

I og med at jeg har udstået min straf, og at disse forhold hører mit privatliv til, vil nogen måske mene, at det er unødvendigt, men da der ikke desto mindre har været givet udtryk for såvel forargelse som utryghed, har jeg valgt at konfrontere omstændighederne.

Bedemandsgerningen er et meget følsomt område, og deraf har jeg intet imod at belyse mine forhold i håb om at bilægge eventuel unødig utryghed.

I 1993 begik jeg en alvorlig forbrydelse. Det var en uforståelig handling for de fleste, og rejser naturligvis spørgsmålet: Hvorfor?

Da retsformanden stillede dette spørgsmål, svarede jeg, at det var et privat anliggende, som jeg ikke ønskede at dele. Herefter informerede han mig om, at der dermed ikke for fandtes formildende omstændigheder, hvilket jeg accepterede, og modtog min straf.

Jeg har ikke ændret holdning til spørgsmålet og fastholder, at det er et privat anliggende, som jeg ikke ønsker at dele.

Forud for denne handling har jeg ikke tidligere begået kriminalitet, ligesom jeg ikke har haft kriminelle bekendtskaber. Det ændrede sig i løbet af mit fængselsophold, hvor jeg blev en del af en rockerklub.

Ligesom jeg gjorde mig skyldig i forskellig følgekriminalitet.

I 2003, umiddelbart efter min endelige løsladelse, meddelte jeg rockerklubben, at jeg stoppede med øjeblikkelig virkning. Hvor banalt det end lyder, sad jeg en dag og kiggede på min datter, og her blev det helt indlysende for mig, at jeg svigtede min familie med min daværende livsførelse.

Jeg var godt klar over, at jeg dermed kom i unåde, men havde også en meget stærk følelse af, at det nok skulle gå.

Da jeg kort tid efter blev indkaldt til et møde, vidste jeg, hvad der var i vente, men det virkede ikke afskrækkende. Det kan virke uforståeligt, ikke mindst på mig selv.

Ved mødet fastholdt jeg min beslutning, hvorpå jeg blev skudt ned, og mishandlet med jernrør og golfkøller. Hvorefter jeg blev efterladt som død.

I strid med lægernes forventninger kom jeg mig dog hurtigt og har i dag ingen mén efter overfaldet.

Jeg valgte herefter at tage konsekvensen af min beslutning og bistod herefter politiet med afdækning af bandekriminalitet i Danmark.

Politiet blev heraf bekymret for min sikkerhed, og indlogerede mig derfor i et sommerhus på Sydals, som en del af et politibeskyttelsesprogram, som skulle munde ud i en ny identitet. Jeg afbrød dog forløbet, da det blandt andet ville bevirke, at jeg skulle slippe kontakten til mine børn.

Jeg ændrede i stedet, af hensyn til vores sikkerhed, navn, og flyttede ind til Sønderborg, hvor vi fik os etableret med lejlighed og arbejde.

Der gik ikke lang tid, før jeg blev informeret om, at rockerklubben havde fået kendskab til mit opholdssted. Efter samråd med min kone valgte vi dog at fastholde vores nye liv, og det er nu fem år siden.

I de fem år har vi arbejdet hårdt for at skabe os nogle rammer, hvor vi og vores børn føler os godt tilpas.

Vi føler os privilegerede og taknemmelige for de resultater, vi har opnået. Og ikke mindst den uegennyttige bistand og forståelse vi har mødt fra fremmede mennesker, uden dem var det ikke gået.

Nu dukker min fortid så op igen, ikke mindst i landsdækkende aviser. Og gud skal vide, at jeg gerne ville have været fri. Men det har også fået mig til at indse, at selv om jeg ikke er stolt af min fortid, så er den en del af mig, som jeg ikke vil fornægte.

Jeg driver mit stenhuggeri og bedemandsforretning med god samvittighed, for jeg ved, at her gør jeg gavn. Her kan jeg bruge de ting, livet har lært mig til at bistå andre i en svær tid.

Enhver ny bedemand vil blive mødt med skepsis, ikke mindst fordi han er ny, og fordi hvert sogn har sine traditioner, som bedemanden først kan tilegne sig i situationen. Folk med dårlige nerver kunne hurtigt få følelsen af at være Dumme-Peter i disse sager.

Men ude ved de efterladte er det andre ting, der betyder noget, og her kan jeg uden tøven sige, at jeg er landet på den rigtige hylde, og her vil jeg blive.

Jeg har, på lige fod med alle andre eksaminerede bedemænd gennemgået og bestået et teoretisk forløb, ligesom jeg har været i praktikophold.

Jeg har valgt ikke at være medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd, da deres regelsæt ikke er foreneligt med min tilgang til faget, herunder at bedemænd ikke må oplyse priserne for deres ydelser offentligt. Det strider i mine øjne imod almindelig forbrugeroplysning.

Jeg er dog ligesom alle andre underlagt Ankenævnet for bedemandsbranchen, ligesom jeg er underlagt de almindelige markedsbetingelser, makværk bliver ikke belønnet.

Derfor vælger jeg at lægge min lid til, at mit virke i fremtiden vil blive bedømt på mit arbejde, og ikke min fortid.

Hvis der er uddybende spørgsmål til ovenstående, kan jeg træffes på telefon 74 47 07 00.

Mvh.
Eksamineret Bedemand og Stenhugger
Lars Jensen