Mindeord over Lars Jensen, Næsbjerg
MINDEORD: Erik Østergaard Kristensen, Sønderhedevej 5, 6818 Årre, skriver mindeord om Lars Jensen, Næsbjerg:Det er med stor sorg, at vi nu må tage afsked med vores gode ven Lars Jensen.
Vi fik isninger i krop og sjæl, da vi søndag fik den triste meddelelse om Lars, og en tanke om den meget intense og vanskelige tid med sygdom for den lille familie kom med stærke vinde, og vi ved, at Lars kæmpede så bravt for livet sammen med Hanne, Bo, Mai og Mads. Vi kan med glæde tænke tilbage på mange særlige snakke, sjove nytårs aftener med Lars og Hanne og børnene, hvor Lars og Erik år efter år »kæmpede" om pladsen til årets sejeste og smukkeste raket lysshow. Vi har nydt Lars og hans rolige nærvær. Det var altid afslappet og dejligt at være sammen med Lars. Vi vil leve med alle de dejlige minder, du gav.
Lars, en stjerne tændes på himlen for dig, og på samme tid sender vi vores varmeste tanker til Hanne, Bo, Mai og Mads.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



