Ikke alle kan få det hele, men får mulighed for at tilmelde sig som indsamler søndag d. 7. marts
Det lyder måske lidt kryptisk, men det var, hvad de mange konfirmander og FDF'ere fra Rødding og Øster Lindet erfarede i går aftes, da Karavanen fra Folkekirkens Nødhjælp stoppede op i Rødding for bl.a. at fortælle de unge, hvor godt de har det i forhold til unge i verdens fattige lande. De unge karavaneførere har været volontører i forskellige afrikanske lande og kunne fortælle øjenvidneberetninger: At det,der svarer til 200 kr, blev en personlig gave til en zambiansk medsøster, som den unge dansker boede hos i den lerklinede hytte, så "søsteren" kunne gå i skole i 3 måneder. - I Zambia er det ikke en selvfølge for en ung pige at gå i skole, selvom det er altafgørende for fremtidsmulighederne. Alternativet kan være at blive tidlig gift og få et barn som 15-årig.Ikke alt var alvor, men derfor kan man godt lege noget alvorligt. Det gjorde de også i Rødding. En alternativ stoledans, hvor det ikke nødvendigvis er den uden stol, der må udgå. Her får de unge hver tildelt navnet på en tilfældig ting, man kan have her i livet, og gruppen skal så prioritere, hvad der vigtigst, f.eks. et par sko eller make-up. Jo længere tid, der går, des mere uenig kan man blive.
Hvad er et guldur værd, hvis man ikke har en familie og mad på bordet?
De unge fattede budskabet og flere meldte sig til samle ind på søndag d. 7 hos indsamlingsleder Erik Koch. Den gamle Rødding kommune har så godt som ruterne dækket.
I Holsted og Sct. Peters sogne er 9 ruter ubesatte. Her kan du virkelig gøre en forskel ved at melde dig som indsamler på 8060 8060 eller www.noedhjaelp.dk
Tag gerne en ven eller familien med ...
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



