Stem på finaleparrene til Et Eventyrligt Bryllup
Onsdag:
-5º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

V samler underskrifter for en skole ved Cuben

Synlighed: Den lokale Venstreforening vil vise Christiansfeld, at den gør en forskel. Derfor vil Venstre spille en aktiv rolle i debatten om, hvor byens skole skal ligge i fremtiden. CHRISTIANSFELD: Venstre i Christiansfeld vil arbejde aktivt for, at der bliver bygget en ny skole ved Cuben.

Partiet har netop holdt generalforsamling, og den nye bestyrelse vil tage initiativ til en underskriftindsamling til fordel for at bygge en ny skole ved Cuben frem for at renovere og ombygge den eksisterende skole.

– Rent praktisk laver vi et skema med plads til navn og adresse. Papirerne vil vi tage rundt til butikker og skolen med. Vi vil også aktivt gå ud og samle underskrifter ind, blandt andet ved forårsmessen i Christiansfeld, fortæller formand Anette Fokdal Johansen.

Underskrifterne vil blive afleveret til skoleudvalgsformand Oluf Lykke Nielsen fra Dansk Folkeparti.

Borgmester Jørn Pedersen er jeres partifælle, var det ikke mere nærliggende at gå til ham med ønsket om at bygge ved Cuben?

– Vi har god adgang til borgmesteren. Vi tager initiativ til underskriftindsamlingen for at vise, at det lokale Venstre gør en forskel, svarer formanden.

Nye og lavere tal

Venstre har fået præsenteret tal, der viser, at en ny skole i Christiansfeld ikke vil blive så dyr, som kommunen hidtil har regnet med.

– De nye og lavere tal er et væsentligt argument for, at vi går ind for en ny skole ved Cuben. Jeg kan ikke huske de præcise beløb, så jeg vil ikke slynge et tal ud, siger hun og henviser til Venstres lokale næstformand, Ejvind Christensen.

Anette Fokdal Johansen nævner, at politikerne snart skal træffe en beslutning.

– En gruppe borgere, der er imod en ny skole ved Cuben, har været inde og tale med byrådet. Vi vil gerne fortælle den anden side af sagen, påpeger hun.

Vi tager initiativ til underskriftindsamlingen for at vise, at det lokale Venstre gør en forskel.



2



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: