Få gode råd, hvis babyen hyler
Hvad skal man gøre, hvis babyen ikke vil sove og hyler hele tiden?Haderslev Kommunes nye Præmaturteam tilbyder rådgivning til forældre til børn, der er født for tidligt.
Hvert år fødes 4500 børn for tidligt. I mange tilfælde klarer de sig godt, især hvis de voksne, der har kontakt med børnene, får den rigtige vejledning, skriver Haderslev Kommune i en pressemeddelelse.
Derfor hjælper Præmaturteamet forældre og personale i dagplejen, daginstitutioner og indskolingen med spørgsmål om søvn, leg, kost osv. Rådgivningen er anonym.
– Der føres ingen journal eller referat af rådgivningen. Dem, der ønsker rådgivning, skal blot kontakte mig via mail og bestille en tid. Vi vil så afsætte cirka en halv time per barn, fortæller Dorthe Hahn Rasmussen, fysioterapeutkonsulent kommunen.
Mailadressen er: dhra@haderslev.dk.
Rådgivningen finder sted på Haderslev Rådhus 15. marts, 17. maj, 13. september og 15. november. Læs mere om de for tidligt fødte børn på kommunes hjemmeside under menuen »Børn og familie«.
Følg linket i højre side til pjecen »Præmature børn«.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





