Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Mindeord over Lars Jensen, Næsbjerg

MINDEORD: Jette og Kim, Diget 12, 6862 Tistrup, samt Jette og Gert, Granlunden 1, 6800 Varde, skriver mindeord over Lars Jensen, Næsbjerg:

Tiden stod stille søndag eftermiddag den 28. februar!

Lars, vor glade og omsorgsfulde ven gennem mange år, sov stille ind efter lang tids sygdom.

Lars var en rigtig god ven, en kærlig og omsorgsfuld ægtemand for Hanne og en pragtfuld far for deres tre dejlige børn, Mads, Mai og Bo.
Når vi var sammen med Lars, var han, med varme og udstråling, altid fuldt engageret i vore samtaler og diskussioner.

Vi kendte Lars for hans store hjælpsomhed og vi gik aldrig forgæves til ham med stort eller småt.Hans almene viden var stor, og han delte gerne ud af al den.

Han brændte for sit håndværk, tømrerfaget, som han var rigtig dygtig til.

Lars var en meget dygtig gymnast og brugte en stor del af fritiden til at lede andre ud i gymnastikkens verden.

Han gik altid forrest, for at tingene skulle gå op i en højere enhed til gavn for alle.

Vore tanker går til familien, specielt til Hanne og børnene, der har kæmpet en hård kamp de sidste to år sammen med Lars.

Lars døde med familien omkring sig, som han ønskede.

Han var tapper til det sidste, indtil kræfterne slap op.

Tiden fremover bliver meget svær, men vi håber, at Lars' positive indstilling til livet vil leve videre gennem jer og hjælpe alle til at komme igennem sorgen.

Et meget stort og hjertevarmt menneske er rejst videre.

Vi vil aldrig glemme ham.

Æret være Lars Jensens minde.



7

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: