Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-4º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
The Final Frontier - Udforsk universets yderste grænser i din egen udgave af det klassiske U.S.S. Enterprise NCC-1701.
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Vent et halvt år med "Beam me up, Scotty"

Star Trek Online: Så er det blevet Cryptic Studios tur, som så mange før dem, til at forsøge at vippe World of Warcraft af pinden som det regerende MMORPG (Mass Multiplaying Online Role Playing Game), med deres nyeste skud på stammen inden for MMO’er - Star Trek Online.

Men skal man konkurrere med så store giganter som WoW, kræver det at man kommer ud med et gennemført, og i det mindste fuldført computerspil, for ellers bliver det en kort succes. Du kan måske allerede fornemme i hvilken ende af rangordenen Star Trek Online placerer sig, indtil videre.

Med MMO-spil er det sjældent det samme spil, du spiller blot et halvt år efter udgivelsesdatoen, for der sker hele tiden forbedringer og opdateringer, men for nu står Star Trek Online altså stadig med det ene ben solidt plantet i beta-stadiet, i mine øjne. Dvs. en del af spillet fungerer godt og er sådan set både nyt og ret så underholdende, mens den anden halvdel halter håbløst bagefter. Lad mig starte med det der fungerer.

Rumkamp
Skal du være noget indenfor Star Trek universet skal du selvfølgelig kommandere dit eget rumskib, her i form af et U.S.S (United Space Ship) som vi kender dem fra serien og filmene, og det får du heldigvis også mulighed for i spillet, nærmest før du har lært at gå.

Det er denne del af spillet der fungerer godt. Rumkamp er både engagerende og underholdende, om end en smule nemt, og de grafiske omgivelser ude i det åbne rum er en fryd for øjet.

Du ser dit rumskib i tredje person, hvilket desværre har den effekt at det får din U.S.S til at ligne et lille fjernstyret fly i de omgivelser, men det er en nødvendighed for at kunne bevare orienteringen i kampsituationer – men de kunne nu godt have givet os muligheden for et cockpit-view. Nede i bunden af skærmen har du dine forskellige defensive og offensive kampfunktioner, kontrol af dine kraftskjolde og din besætnings yderligere kampegenskaber.

I Star Trek Online er der tre forskellige klasser: Engineering Officers, Tactical Officers og Scientific Officers, og alt efter hvilken klasse du er, bidrager du til rumskibets overordnede egenskaber på forskellig vis.

Ud over dig selv som kommandør, kan du vælge tre officerer som skal udgøre dit Bridge Crew.

Din besætning eller dit Bridge Crew er afgørende for hvilke offensive og defensive angreb, du er i stand til at udføre, og der er timevis af finjusteringer i denne sammensætning af skibets mandskab alt efter, hvad du ønsker dit rumskib skal excellere i. Noget der bliver livsvigtigt i player versus player-kamp, som jeg desværre ikke har prøvet kræfter med endnu.

Denne del af Star Trek Online minder meget om andre flyspil eller simulatorer, men er naturligvis noget mere simpel end en decideret flysimulator, og det er et friskt pust i MMO-genren, hvor alt hvad man normalt får lov at kommandere er en simpel ganger som kun kan gå frem og tilbage.

Din besætning hverver du i Earth Space Dock, som er ”hovedstaden” i det ydre rum, og dette foregår til fods i den anden del af spillet, som jeg ikke synes fungerer så godt.

Nærkamp
Til fods er Star Trek Online en helt anden oplevelse. Styringen er så klumset og langsom, at jeg straks konkluderede, at jeg måtte have fået en tidlig demo i hænderne, havde det ikke været for den gode grafiske oplevelse.

Nærkampene er så fulde af fejl, så lette og ikke mindst kedelige, at det bliver et stort irritationsmoment hver gang du får en mission, der kræver at du skal beame dig ned på planeten og klare skærene.

Dertil tyder noget på at Crytptic Studios har haft tre design-skabeloner at vælge imellem i deres missionsdesign, hvilke er forfærdeligt trivielle. Og fjenderne, ofte i form af de onde Borg, har en kunstig intelligens på højde med spøgelserne fra Pacman.

Grafisk fejler spillet ikke noget, hvis man da vel og mærke har en computer med kræfterne til at trække det på højeste detaljegrad, for sættes denne ned på medium er det en lidt anden oplevelse.

På papiret lyder denne blanding af rumkamp og ”ned-beamning” på fjerne planeter og nærkamp med de onde Borg som et hit, men før udviklerne får gjort noget ved styringen af din avatar og selve nærkampsoplevelsen er der kun tale om en halvgod oplevelse.

Noget tyder på at Cryptic Studios har været godt i gang med udviklingen, men så pludselig er blevet overrasket af en fastsat udgivelsesdato og dermed ikke har haft tid til at færdiggøre spillet helt. Det er en tendens jeg har set før i netop MMO-genren, at der udgives halvfærdige spil, og have det været et computerspil i hvilken som helst anden genre, var det blevet slagtet med det samme.

Skal vi se glasset som værende halvfuldt, og håbe på at udvilkerne på Cryptic Studios får rettet godt op på de punkter, hvor spillet i den grad halter, er mit råd til dig at vente et halvt års tid, før du giver Star Trek Online en chance.

Til et halv-godt, halv-færdiggjort computerspil giver jeg seks halve stjerner.



0

Fakta
>Star Trek Online
Udkommet til:
PC - er på vej til både PS3 og Xbox360

PEGI:
12+

Pris:
omkring 200 kroner + knap 100 kr/mdr. For 1600 kroner kan du købe livstidsabonnement.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: