Tyskundervisningen i folkeskolerne
I anledning af Jens Ejsings temaside om tysk i folkeskolen i JV 03.03.2010, indland, side 6, følgende: Tak for dine artikler. Tysk fik dødsstødet dengang man flyttede starten af tyskundervisningen til 7. klassse. Det år er der konfirmation og konfirmationsforberedelse, kønnene begynder at interessere sig for hinanden, man er i pubertet, bliver blasert m.h.t. hvad man vil lære osv osv.Det er det dårligst tænkelige tidspunkt at påbegynde undervisningen i et nyt sprog. Desuden er 3 sølle år med nogle få timer nærmest intet. For da de fleste går ud efter 9. klasse, bliver det kun 3 år. Læg så her til sygdom hos lærer som elever, fridage, lejrskole og anden fravær, så er der ikke megen tid tilbage. Ikke så sært at man, som mine sønner, fravalgte tysk hurtigst muligt i gymnasiet, så meget mere, som de heller ikke havde hørt eller set grammartik i noget sprogfag i folkeskolen. Netop til tysk skal man virkelig kunne grammartik, for kan man den, er sproget lettere end engelsk.
Da vi gik i skole, fik vi tysk fra 5. skoleår og engelsk fra 6. Vi fik begge sprog leget ind med sange, rim, remser, eventyr osv. Vi lærte også en masse grammatiske kneb på rim og remser. Den dag i dag, 64 år gammel kan jeg fremsige alle de remser, vi lærte. Vi lærte og havde tid til at lære sprogene godt. Derfor kom vi til at holde af dem.
Mit modforslag er at man, nu når man får engelsk fra noget nær de allerførste skoleår i folkeskolen, bør også tysk rykkes frem, gerne mindst til 5. skoleår. Kun sådan redder man sproget og kun sådan får man den fornødne tid til at lære sproget fra både lærer og elevers side. Alt andet er uanstændigt overfor såvel elever som lærere. Ellers kan liger så godt droppe tysk straks.
Finn Stendevad
Ege Allé 15
6710 Esbjerg V
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




