Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse åbner den 1. april nye afdelinger i både Alslev og Billum, som får i alt fire medarbejder. Som afdelingsleder er ansat Kim Tobiasen (forrest til venstre). Bag han står direktør Erik Rasmussen fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, Henning Gejl og Niels Morten Ø,. Nielsen fra borgergruppen. Forrest fra højre ses fra borgergruppen Kjeld Madsen, Poul Erik Hegner, Ib Skjærlund og Hans Danielsen.
Sparekasse sår nye afdelinger i andels-kassens aske
PENGEINSTITUTTER: Mens de store banker de seneste ti år har lukket adskillige små landsbyfilialer, så går Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse den anden vej.Mandag åbnede den en ny afdeling i Skovlund ved Ølgod, og 1. april åbner afdelinger i Alslev og Billum vest for Varde.
I alle tre byer lukkede Andelskassen Varde sine afdelinger den 18. december sidste år, hvilket udløste en proteststorm uden lige. Blandt andet sagde afdelingsleder og tidligere direktør i Billum Andelskassen Kim Tobiasen sit job op.
Og han er ansat som ny afdelingsleder i de to nye sparekasser, der får selvstændige navne som Alslev Sparekasse og Billum Sparekasse.
– Det var en gylden chance, siger direktør Erik Rasmussen fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.
– Og hvis der ikke havde været de her borgergrupper, så var vi aldrig kommet. Vi har en tro på, at vi kan lykkes, siger Erik Rasmussen.
En tro som skal fyldes af kontante mål med ind og udlån på mellem 75 og 100 millioner kroner det første år.
Fra Gruppen af Bekymrede Borgerne kan Henning Gejl fra Billum knap tørre smilet væk.
– Sparekassen har opfyldt vores ønsker. Det betyder enormt meget for en landsby. Både for de ældre, men også for foreningslivet. Så vi glæder os utroligt meget over, at det lykkedes, siger Henning Gejl.
Fakta
>Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse
Sparekassen har på to måneder åbnet tre nye afdelinger og har nu godt 60 medarbejdere.
Der er afdelinger i Vorbasse, Skovlund, Hovborg, Hejnsvig, Billund, Århus, Alslev og Billum.
Sidste år kom Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ud med et overskud på 5,8 millioner kroner. Netto rente- og gebyrindtægter steg fra 63,7 millioner kroner i 2009 til 75,1 millioner kroner i 2009.
Nedskrivninger på udlån steg fra 16,7 millioner kroner til 36,7 millioner kroner.

Kommentar til artiklen

Login & køb af E-avis