Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Bryllup_2_Foto_UB.jpg_27.02.10_C5599D8.jpg
sner. Og da mange af vennerne er blevet gift om sommeren, så besluttede Mette og Henrik sig til at blive gift om vinteren – og det gør de så i Hjerting Kirke i eftermiddag. FOTO: UFFE BØLLING

Mette og Henrik tager på bryllupsrejse til Vietnam

UGENS BRUDEPAR: Mette Lisby Schmidt og Henrik Fur Andersen, Hjerting, gifter sig i eftermiddag i Hjerting Kirke. I slutningen af måneden går bryllupsrejsen til Vietnam og Thailand.

Henrik Fur Andersen, 29 år, er født og opvokset i Hjerting på kanten af Ho bugt, der altid har været et vigtigt omdrejningspunkt for den nyuddannede maskiningeniør. Det bliver da også så tæt på bugten, som man næsten kan komme, at han i eftermiddag skal fejre sit bryllup med Mette Lisby Schmidt, 27 år, der er salgskoordinator hos Semco Maritime og fra Esbjerg.

Efter vielsen i Hjerting Kirke står festen nemlig i IPA-Centret, hvorfra der er en flot udsigt over Ho Bugt til Skallingen på den anden side. Og det er der i mere end en forstand en vis symbolik i. Det var nemlig her – på sydspidsen af Skallingen – for godt et år siden, at Henrik anden juledag friede til Mette.

– Henrik ville have mig med ud at gå tur – vi holder meget af at gå langs vandet, men lige præcis den dag sloges jeg med lidt tømmermænd og var egentlig ikke særlig oplagt til en tur langs stranden. Men i frost og sne og smukt solskin gik jeg da med, og ja så friede Henrik til mig, fortæller Mette Lisby Schmidt.

Henrik er windsurfer om en hals og i det hele taget temmelig begejstret for havet og i særdeleshed vandet ud for Hjerting. Og derfor var det nok heller ikke helt tilfældigt, at parret efter adskillige år i lejlighed i Esbjerg sidste forår flyttede »hjem« til Hjerting i eget hus.

På skolebænken igen
Mette og Henrik mødte hinanden på Esbjerg Statsskole, hvor de begge gik i gymnasiet.

– Henrik gik en årgang over mig, men jeg havde jo kigget ham ud så...
Det var for ti år siden, og Mette og Henrik kastede sig over studierne – Henrik tog turen omkring en uddannelse til elektriker, før han besluttede sig for at læse til maskiningeniør, mens Mette også prøvede kræfter med universitetet.

– Jeg har altid vist, at jeg ville giftes, men når man er 17 år og nyforelsket, så er der mange andre ting, der står på dagsordnen, siger Mette, der da også måtte vente næsten ti år på, at Henrik tog det afgørende skridt.

– Jeg havde truet ham med, at hvis han ikke havde friet inden for ti år, så kunne han godt kigge sig om efter en anden kæreste, ler Mette og slår samtidig fast, at rigtig mange af deres fælles venner for længst er blevet gift.

– Og det har altid været om sommeren. Bl.a. derfor besluttede vi, at vi ville gå en anden vej og gifte os, når det er mest mørkt og trist – og så holde en ordentlig fest for venner og familie. Henrik skulle lige være færdig med sin eksamen her i januar, og vi skulle lige hen over vinterferien, så alle ikke var på skiferie, men så skulle det også være.
Mette og Henrik er begge aktive sportsudøvere og kan derfor tillade sig at være glade for den gode kraftige kost, man laver om vinteren.

– Vi elsker begge and og en god rødvin, så det var ikke svært at beslutte sig for at brylluppet skulle stå midt i den mørke tid.

Bryllupsrejse
Både via deres arbejde, men også privat holder Mette og Henrik af at rejse, og de har med årene været rigtig mange steder. Derfor skulle bryllupsrejsen også være noget helt specielt.

– Vi ville selvfølgelig gerne hen et sted med sol og varme, men også et sted, hvor vi ikke har været før. Derfor er valget faldet på Vietnam og Thailand – her er der jo både masser at se på og sikkerhed for sol og varme.

Men først er der vielse i Hjerting Kirke, og den står Mettes mor for. Hun – Ingrid Lisby Schmidt – er nemlig præst i Treenighedskirken i Esbjerg og tager formentlig gerne turen til Hjerting Kirke for at vie datteren og den kommende svigersøn.

Mette Lisby Schmidt og Henrik Fur Andersen er til udeliv – også når det



0

Fakta
>FEM SPØRGSMÅL
1. Hvilken slags bryllupsfest har I valgt?
– Vi bliver 70 mennesker til en bryllupsfest, der gerne må blive lidt af et brag. Vi har inviteret rigtig mange venner, da vi begge kun en overskuelig familie. Vi har også selv hentet kokken og betjening, ligesom vi selv pynter op til festen. Til gengæld har vi bekostet et live band Dansamok her fra Esbjerg og der bliver bar, så forudsætningerne for en god fest er på plads.
2. Skal I danse brudevals?
– Ja det skal vi – og det kan vi overhovedet ikke. Vi har forsøgt en enkelt gang, men det var vi ikke særligt gode til. Men vi tager det, som det kommer – og håber på, at familie og venner sørger for, at det bliver hurtigt overstået.
3. Har I besluttet jer for, hvad I skal hedde til efternavn?
– Ja, vi kommer til at hedde Fur Lisby begge to.
4. Har jeres venner holdt polterabend for jer?
– Ja, vi har begge været til polterabend – men hver for sig. Henrik har jo haft sine eksamener her i januar, så det var smartest på den måde. Jeg var sammen med veninderne, hvor vi bl.a. dyrkede en masse sport – spillede mod hinanden, og så havde vi en danseinstruktør og om aftenen havde de arrangeret en kok til at komme og lave lækker mad. Henriks kammerater slæbte ham med til en BMX-tur og så blev han tvunget til at en omgang wellness – for det hader han, og så festede de i en hytte i Marbæk, hvor de også overnattede.
5. Har I planer om snarlig familieforøgelse?
– Njaa – det står ikke allerførst på dagsordnen – jeg skulle jo gerne kunne passe min brudekjole! Men vi har da pladsen til det nu, så hvem ved, ler Mette.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: