Lars er ikke til at slå ud af kurs

Maj 2006
En lun forårsdag mister Lars Boe sit tømrerfirma og må flytte fra hus og hjem. Han har ikke kunnet betale de mange regninger i sit firma, og nu falder hammeren: Personlig konkurs.
Lige meget hvor meget han har kæmpet gennem flere måneder, er der ikke mere at gøre. Konkursen er en realitet, og Lars kan hverken gøre fra eller til. Konkursbegæringen kommer i telefonen, da den lokale fagforeningsmand ringer og spørger til de par tusind kroner i feriepenge, som Lars skylder sine ansatte. Da Lars ikke kan betale, lyder svaret:
- Så bliver jeg nødt til at begære dig konkurs.
- Jamen, så må du gøre det, konstaterer Lars og ånder lettet op.
Nu har et enkelt opkald endelig sat en stopper for de mange bekymringer, og Lars slipper for hver morgen at spekulere på, hvordan han kan skrabe penge ind. Kampen mod ubetalte regninger, der efterhånden nærmer sig et par millioner, er slut og i stedet overladt til advokat og kreditorer.

Det hele begyndte ellers så godt: Tilbage i 2002 lagde Lars Boe grundstenene til det, der skulle blive Boe Byg ApS i Varde. Forinden havde han prøvet kræfter med militæret, som tagdækker og lagerarbejder, men i begyndelsen af 1990'erne gik han i sin fars og storebrors fodspor og blev tømrer. Efter et par år som svend var tiden inde til, at han startede sit eget.

- Det er en livsstil at være selvstændig. Arbejdet giver større tilfredshed, når det er ens eget, og man har mere frihed og større ansvar. Der er ingen, der bestemmer, hvad man skal, og selv om det kan være meget tidskrævende, er det noget helt særligt. Men friheden har jo også en høj pris, når det går galt, konstaterer Lars Boe.
Firmaet tog sine første spæde skridt midt i byggeriets storhedstid, hvor efterspørgslen på håndværkere var enorm, og mestrene skreg på kvalificeret arbejdskraft. Boe Byg ApS havde travlt i lokalområdet og fusionerede med et andet håndværkerfirma, så i løbet af kort tid voksede medarbejderstaben til 26 mand. Også uden for arbejdstiden ekspanderede Lars: Han købte et byhus i centrum af Varde og gik i gang med en større renovering.

Men som tiden gik, begyndte skønhedsbilledet at slå revner:
- Det begyndte i det små med, at folk ikke betalte til tiden, men efterhånden voksede den gruppe af kunder sig større, og det kunne mærkes på kassekreditten, fortæller han.

I foråret 2006 strammede økonomien til, når lønningsdag nærmede sig, og samtidig blev det svært at finde penge til leverandørerne. Lars mobiliserede et ihærdigt arbejde hos bankerne med konstant at skaffe kredit og forsøgte at få penge hjem fra kunderne.

- Det svarede til at tisse i bukserne. Det luner kun et øjeblik, lyder det fra Lars Boe.

Alle banker takkede til sidst nej og lukkede for kassen, og han måtte opgive kampen for at holde skuden oppe. Firmaet blev erklæret konkurs.

Juni 2006
Fra det ene øjeblik til det andet er Lars' liv forandret. Boe Byg ApS forsvinder lige så hurtigt, som det opstod, bankkontoen bliver lukket, værkstedet tømmes for udstyr, og alt fra huset pakkes sammen i flyttekasser og sendes på lagerhotel. Derefter afleverer Lars husnøglen i banken og flytter i en skurvogn på en byggeplads i nabolaget.
Skurvognen er indrettet spartansk med seng, bord, stole og skab, alt købt hos Frelsens Hær, og her kan Lars begynde på en frisk og få fred for kreditorerne.

I begyndelsen modtager Lars rigeligt med information om, hvordan sagen forløber, og hvem der får hvad ud af konkursboet. Han glæder sig over, at det hurtigt kan blive overstået, så folk får deres penge, og han kan lægge historien om Boe Byg ApS bag sig.

Men så let gik det ikke. Efterhånden som månederne gik, trak sagen længere ud, og til sidst opgav han at tage kontakt til advokaten.
- Jeg mistede mit firma, mit hus, alt. Selv ned til den mindste skruetrækker i værkstedet. Jeg måtte affinde mig med, at andre rodede i mine sager. Derfor valgte jeg til sidst at trække på skuldrene og stoppe med at spekulere over det. Ikke fordi jeg er ligeglad, men jeg kunne jo hverken gøre fra eller til, siger Lars Boe.

Mens han levede i skurvognen og ventede på, at sagen skulle slutte, fik han efterhånden følelsen af at være umyndiggjort. Al post landede hos advokaten, blev åbnet og læst igennem, for Lars måtte ikke modtage noget af værdi. Som konkursramt skal alt gøres op og fordeles mellem dem, der har penge til gode, og i mellemtiden må den konkursramte vente. For Lars' vedkommende skulle sagen strække sig over knap fire år.

- Man føler det, som om man bliver meldt ud af samfundet og behandles som en, der bevidst har snydt og bedraget andre. Det er en form for ingenmandsland, hvor andre råder over din skæbne. Det er kreditorerne og advokaterne, der bestemmer, og det skal man affinde sig med, siger Lars.

I et års tid boede han i skurvognen, derefter flyttede han ind hos sine forældre. Der var ikke penge til at købe eller leje bolig.
- Jeg fik lov af banken til at hæve lidt penge, idet mine forældre sagde god for mig. Jeg havde ingen indtægt, så jeg begyndte at gå med reklamer og arbejdede hos min far ind imellem, fortæller Lars.

Juli 2009
I løbet af sommeren begynder sagen at lakke mod enden. Gældssaneringen bliver indgivet til skifteretten, så de involverede parter kan blive enige om, at der ikke kan hives flere penge ud af konkursboet, og Lars kan endelig begynde at tage afsked med sagen om Boe Byg ApS.

Det sidste punktum i sagen bliver sat den 17. november 2009, hvor Lars slettes af RKI-registret for dårlige betalere. Efter knap fire år som konkursramt kan han nu begynde ved punkt nul og er helt ude af sagen om Boe Byg ApS. Da han skylder uoverskuelige summer væk, ender gældssaneringen med, at han ikke skal afdrage på noget. De penge, der var hevet ud af Boe Byg ApS, er fordelt mellem de involverede parter.

- Min strategi har hele tiden været: Jeg skal videre med livet, så det nytter ikke at spekulere på, hvad der gik galt, for det er væk. Jeg er godt klar over, at jeg har skyldt en masse folk mange penge, men samtidig må man heller ikke glemme, at kunderne også skyldte mig. Jeg synes, det er et stort problem, at sagsbehandlingen skal tage så mange år for så lille et firma. I de knap fire år sagen varede, var jeg låst fast, siger Lars.

- Der er mange, som dukker nakken og skammer sig, når de går konkurs. Nogle flygter endda fra byen, men det nytter ikke noget. Det er bedre at være åben omkring det, så du kan komme videre som person. Det er ingen skam at gå konkurs, specielt ikke i disse tider. Mit råd til andre er: Tænk på jer selv, for I skal også videre og komme godt ud på den anden side, siger Lars Boe.