Det var stor glæde hos Nordborg-parret da radio.skalas Trine Jepsen kom forbi med den store præmie. Foto: Timo Battefeld
Se billederne:
Par fra Nordborg vinder bryllup til 300.000 kroner
SKALA: Det blev et ungt kærestepar fra Nordborg, som vandt radiokanalen skala.fm’s store konkurrence, hvor præmien er et bryllup til 300.000 kroner.– Yahuuuu, hvor er det vildt. Det havde jeg slet ikke regnet med, siger Sandra Hoeg Christensen.
Klokken 5.30 var et hold fra skala.fm klar udenfor parrets lille hus i centrum af Nordborg. Med et højt godmorgen afleveret over megafon, en kæmpe buket og ikke mindst et stort diplom, fik de det glade budskab.
– Jeg er fuldstændig i chok. Jeg har ikke turdet håbe, at det kunne lade sig gøre, siger Kåre Mai.
Knap 60.000 mennesker har de seneste tre uger stemt på et af de 15 par, som var udvalgt til finalen blandt 780 tilmeldte. Parret fra Nordborg fik 7839 stemmer, hvilket var beskedne 46 mere end nummer to.
– Opbakningen har været helt overvældende. Alle mulige vi ikke kender lige fra folk i USA og i Nordjylland har støttet os, siger Kåre Mai.
Det store bryllup, som er sponsoreret af en række virksomheder, finder sted den 23. oktober.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis



















