Carsten Graversen og Tanja Jespersen mødte hinanden gennem venner for fem år siden. Nu er de - som det ene af to par fra Kolding Kommune - i finalen i skala.fm's bryllupskonkurrence, hvor de håber at få stemmer nok til at vinde over de andre 14 par. Foto: Ludvig Dittmann
85 Kolding-par vil giftes
AMOR: Der er ingen tvivl om, at der er både amoriner og kirkeklokker i luften – sikkert også før, men i hvert fald den 23. oktober.JydskeVestkystens radiostation, skala.fm, er nærmest blevet løbet over ende af den interesse, stationens bryllupskonkurrence har givet.
I Syd- og Sønderjylland har 780 par meldt sig til konkurrencen, hvor vinderen kvit og frit får et drømmebryllup serveret på et sølvfad, og 85 par er fra Kolding.
– Vi er utrolige stolte over, at vi kan gennemføre en konkurrence i den størrelsesorden. Det kan kun lade sig gøre, fordi en hel stribe sponsorer har været villige til at medvirke med endog meget gavmilde tilskud. Og forklaringen på den velvilje er naturligvis, at sponsorerne ved, hvor stort et publikum, vi rammer, forklarer Peter Gram, der er direktør for skala.fm.
Går dine naboer i giftetanker? Se listen over tilmeldte fra Kolding Kommune.
To Kolding-par i finalen
Hovedpræmien har en værdi af 300.000 kroner og indbefatter bryllupsfest for venner og familie på et eventyrslot, brudekjole fra designeren Tina Bihl, opsætning af hår, tøj til gommen, bryllupsgave og så ellers af sted på bryllupsrejse til Mauritius i det indiske ocean.
Af de 780 tilmeldte par er 15 finalister udvalgt, og to af disse par er fra Kolding Kommune.
For at sikre, at hele drømmebrylluppet kan blive til virkelighed, er det på forhånd bestemt, at det skal stå den 23. oktober.
Vinderne blandt de 15 par bliver fundet ved en helt almindelig afstemning, og siden afstemningen åbnede for en uge siden, har flere end 20.000 været inde på skala.fm for at stemme. Sidste chance for at stemme på dit favoritpar er på torsdag.
Læs mere og stem på dit favoritpar på skala.fm's hjemmeside.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



