Eva og Dan tog hver for sig til Vorbasse Marked for at have det skægt. – Det bliver da en sjov fortælling for vores børn, når de vil høre, hvordan vi mødtes, siger Eva og Dan.
deltagere i bryllupskonkurence på skala.fm
Eva og Dan mødtes i en kæmpe brandert
HORNE: Det første møde var temmelig specielt, og det andet møde var ikke mindre specielt, men så gik det også, som det skulle.Derfor sidder Eva Løvendahl, 33 år og Dan Damgaard, 29 år, på deres eget nedlagte landbrug i Hindsig lidt udenfor Horne med to børn, Ditte på fire år og Line et år på tirsdag, med fire hunde af racen Welsh corgi cardigan og med drømme om at vinde det helt store bryllup.
Og nu er de med i konkurrencen om et drømmebryllup til 300.000 kr. i skala.fm's konkurrence.Eva og Dan griner stadig, når de skal fortælle om deres første møde i 2004.
Mens Dan er fast gæst på Vorbasse marked og camperede i spejderhytten med en flok venner, var Eva taget til markedet sammen med nogle tyske venner. De endte begge på et tidspunkt i ølteltet.
En af Dans venner kendte Eva og inviterede hende over til deres bord.
– Vi var ikke klare over, at vi havde en fælles bekendt. Vi var begge lidt overrislede, og på et tidspunkt faldt jeg ned fra bordet og landede i skødet på Dan. Vi hyggede os resten af aftenen og udvekslede både mundvand og mobilnumre, fortæller Eva.
Dagen efter var nogle blå mærker og mobilnummeret Evas eneste minde om en sjov aften.
– Jeg kunne ikke huske, hvordan han så ud, men jeg skrev til ham. Vi skrev sammen et par dage, og så blev vi enige om at mødes, siger Eva.
Dan havde heller ikke nogen erindring om, hvordan Eva egentlig så ud, så han måtte forhøre sig nærmere hos sine venner. De kørte ham til Fåborg, hvor Eva boede på det tidspunkt.
– Efter at jeg var blevet læsset af, kørte mine venner rundt i området i en halv time. Jeg skulle jo kunne komme hjem igen, hvis jeg ville væk fra Eva med det samme, siger Dan.
Da bilen kørte op foran huset, og Eva så flere unge mænd i den, tænkte hun: Hvem af dem er Dan.
Derfor var deres andet møde faktisk som en blind date, men de faldt i hak med det samme, og efter tre uger boede de mere eller mindre sammen, mens de et halvt år efter det første møde flyttede sammen i en lejlighed i Varde.
Se afstemning på:
www.skala.fm
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







