Se videoen:
Så fik vardenserne sit salt til fortovet
VARDE: Allerede fra morgenstunden i går dukkede de første kunder op hos Varde Maskinstation Amba. Det var ellers annonceret, at de først havde salt til salg fra klokken 12.00. Dyrebar salt skaffet i Norge.Private og ikke maskinstationsvante kunder med søvn i øjnene, og kunder der kun kom efter en ting. Strøsalt til indkørslen og fortovet som mange steder er indhyllet i et ispanser.
– Jeg synes, det er et udmærket initiativ, når man ikke kan få salt andre steder, siger Bent Johansen fra Savmøllen i Varde.
Han var en af hundredvis af kunder, der i går sikrede sig en spand af det dyrebare og eftertragtede salt.
Maskinstationen var dog ved at få kolde fødder, da saltet fra Bergen var forsinket og først kom sent i går eftermiddag.
– Vi har altid en plan B. Vi er ikke entreprenør for ingenting, siger direktør Hanne Enemark.
Så hurtigt fik de samlet alt tilgængeligt salt i depoterne, så ingen kunder fik salte tårer og gik forgæves.
Fakta
>Her er salt
Hvis man ikke i dagtimerne har tid til at hente og købe salt hos Varde Maskinstation på Elinelundvej 8, så er der også tænkt på det.
Der sættes en palle med salt ud til vejen, ligesom ved et gårdudsalg. 50 kroner koster en spand med 12 kilo salt.

Kommentar til artiklen

Login & køb af E-avis