Google Street View er systematisk lovbrud
Tirsdag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Seneste nyt
Dit nærområde:
Navn
Adresse
Telefon
E-mail
Besked
Upload et billede, dokument eller videoklip


JydskeVestkysten's betingelser

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Lomborg tildelt 138 mio. kr. over 10 år

Tip en ven
Bookmark og del
Anbefal artiklen
2 har anbefalet artiklen
Print artiklen
Fra han blev miljødirektør i 2002, har Bjørn Lomborg fået 138 mio. kroner i offentlig støtte. Pinligt, at Lomborgs synspunkter stadig statsfinansieres, mener S. Over 138 millioner kroner - så mange skatteyderpenge har regeringen givet til miljødebattør Bjørn Lomborg og hans aktiviteter over tiårsperioden 2002-2012.

Det oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets Finansudvalg.

Lomborg blev i 2002 hentet ind som direktør for det nyoprettede Institut for Miljøvurdering. Instituttet skulle ifølge daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sikre "mere miljø for pengene". Der blev dog rettet kraftig kritik af det faglige niveau i flere af instituttets rapporter, og i 2004 forlod Lomborg stillingen for at vende tilbage som lektor i Århus. Instituttet blev siden nedlagt.

I 2006 blev Bjørn Lomborg direktør for det nyoprettede Copenhagen Consensus Center, som har hjemme på Handelshøjskolen i København (CBS, Copenhagen Business School).

Regeringspartiernes begejstring for Lomborg er dog kølnet betragteligt, siden Anders Fogh Rasmussen i 2007 sprang ud som "grøn" politiker. Ved de seneste års forhandlinger om finansloven er det regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som har gennemtrumfet Lomborgs bevillinger.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, kalder det "galimatias, at Lomborg skal forgyldes".

Hun finder det pinligt for Danmark, at Lomborg under klimatopmødet havde et stort banner med "sine mærkværdige budskaber" hængende i Københavns centrum. Danmarks dygtige klimaforskere må føle sig som totale idioter, mener hun, fordi de skal ansøge om hver eneste forskningskrone og bagefter dokumentere kvaliteten af deres arbejde.

- Og så kommer Lomborg bare svansende ind fra højre på finansloven, pengene vælter ind, og han slipper for almindelig saglig kvalitetsvurdering, siger Mette Gjerskov.


Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten

Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:

E-mail-adresse:

Adgangskode:

|

 
Forsiden lige nu: