Der er kommet 16 ansøgninger til posten som ny direktør for Business College Syd. Arkiv
16 vil være ny handelsskoledirektør
SØNDERBORG: Da ansøgningsfristen til stillingen som ny direktør for Business College Syd udløb her til middag, var der kommet 16 ansøgninger.– Det synes jeg faktisk er en ret pæn mængde, og der en del velkvalificerede imellem set med mine øjne, siger Jens Schultz, nuværende direktør for Business College Syd.
Jens Schultz bliver 63 år til april og har derfor valgt at gå på efterløn, når dette skoleår udløber. Den nye direktør skal lede handelsskolen i Sønderborg med 750 elever og Mommark Handelsskole med 7000 elever på kortere kurser per 1. august.
– Nu vil ansøgninger blive sendt til ansættelsesudvalget, som så vil udvælge seks personer, de gerne vil tale med, siger Jens Schultz.
Den første runde af samtaler begynder i næste uge. En ny direktør vil officielt blive udnævnt den 24. marts.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis




