Voldssag i Bramming:
Kvinde fik bank af 42-årig mand
Bramming: En 33-årig kvinde måtte en tur på skadestuen på Sydvestjyske Sygehus i Esbjerg til tjek efter en voldsepisode søndag aften omkring klokken 2330 på Ribevej i Bramming.Hun var blevet tildelt slag og spark i både ansigt og mave og havde blandt andet pådraget sig en stor bule i panden men var ellers sluppet for alvorlige skader.
– Gerningsmanden er en 42-årig mand fra Esbjerg, der er en bekendt af kvinden. Det hele startede som verbale uoverensstemmelser, og pludselig udviklede det sig så til vold, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 42-årige mand blev anholdt og sigtet for volden, derefter blev han løsladt og afleveret på forsorgshjemmet i Exnersgade i Esbjerg, oplyser politiet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






