Dyrehavens volleyball herre rejser sig efter sløv periode og fortsætter mod 2. division
SGF Vejle – Dyrehaven VK kl. 11.00 d. 6.2.2010 Ovenstående var spisesedlen fra i lørdags. Holdets (og især trænerens) målsætning har fra sæsonstart været oprykning til 2. division. Igennem efteråret og de første kampe i oprykningsspillet her i foråret har det stået klart at vinderen af danmarksserien skulle findes mellem Fortuna Odense, SGF Vejle og Dyrehaven. Dyrehaven har ligget i spidsen fra start, og er stadig ubesejrede. Pga. reglerne ved oprykningsspillet havde Dyrehaven dog kun et point mere end Vejle inden oprykningsspillet gik i gang. Derfor kunne den ubesejrede stime ikke bruges til så meget rent resultatmæssigt. Det skulle dog vise sig igennem kampen at ingen nederlag danner et fundament og tro på egen formåen, som Vejle fik svært ved at matche.Sidste weekends uskønne kamp, som blev vundet 3-2 over Ribe var glemt. Alle spillere var til rådighed på nær holdets normale hæver, som var ude (nok engang) med en skade. Derfor var det et hold i nærmest stærkeste opstilling der gik på banen.
Fra kampens start var Vejle tændte på at revanchere de sidste efterhånden mange nederlag, som de har tilranet sig ved at spille i samme række som Dyrehaven. Derfor kom de hurtigt foran med et par point. Dyrehavens modtagninger haltede i kampens indledning i den grad, og det gjorde det ikke nemt for Karsten (dagens hæver) at sætte angrebsspillet. Holdet kom dog hurtigt tilbage i sættet, og kunne med sikker stil køre det hjem via gode server, blokader, godt forsvarsspil og et generelt højt intensitetsniveau. Sættet blev vundet 25-17.
Fra andet sæts begyndelse viste Vejle igen tænder, men nu kunne Dyrehaven pludselig modtage, og dette i kombination med et generelt fint niveau i de andre facetter af spillet gjorde, at Vejles forspring blev lukket tidligt i sættet. Hele holdet blev brugt, og der var generelt mange der bød ind med gode ting. Derfor føltes det aldrig på noget tidspunkt som om Dyrehaven kunne smide 2. sæt. Det blev vundet 25-20.
3. sæt, det har altid været holdets akilleshæl når sætscoren har heddet 2-0 i Dyrehavens favør. Dette var dog ikke tilfældet. Med samme stabile spil, som i de foregående sæt formåede Vejle på intet tidspunkt at skabe spænding om udfaldet. Sættet blev vundet 25-19.
Igennem kampen fik holdet bedre fat i Vejles server, og det endte derfor med at være en godkendt kamp på den front. Rent statistikmæssigt var Rune, Anders og Ole meget lige.
Kampen igennem formåede Karsten at holde et højt niveau, og han fik fordelt boldene fint i angrebsspillet. Derfor blev han fortjent kåret til kampens spiller. Som tilskuer til kampen var det lækkert at se, at holdet sagtens kunne undvære en spiller eller to, uden at den formodede værste konkurrent til oprykningen kunne stille noget op! En fornøjelse at være vidne til.
Den største tilbageværende trussel mod 1. pladsen er således Fortuna Odense, som pt. ligger fire point efter.
Nu venter en kamppause på et par uger, før Nordenskov venter i et par dobbeltkampe i slutningen af februar. Vindes de kampe stort er oprykningen særdeles tæt på at være i hus.
Referent: Simon Lassen
Holdet takker sine sponsorer P.Christensen a/s & Capa Systems A/S
Læs mere om volleyball i Dyrehaven-VK på www.dyrehaven-vk.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




