Vinteren tromler videre: Mere sne på vej
Kulde: Selvom sneen i dag holder en pause, så vil der på onsdag falde sne igen i større mængder, oplyser DMI i Skrydstrup.- Der kommer sne i ny og næ. Men på onsdag kommer der en masse sne hen ad eftermiddagen. Det er svært at sige, hvor meget, men der kommer i al fald noget i løbet af onsdag, siger meteorolog, Bjarke Rasmussen til jv.dk.
Temperaturerne i dagtimerne vil fortsat ligge på minus tre til fire grader og i nattetimerne nede omkring minus otte til ni grader.
Og vejrudsigten for i dag lyder:
Mest tørt, skyet og diset vejr. Svag skiftende vind, og temp. mellem 2 og 5 graders frost.
Så intet sne i dag, men den kommer altså onsdag, lyder prognosen.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



