To mænd have andet end lommeuld i lommerne
TØNDER: To unge mænd er nu sigtede for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer efter at de hver for sig blev stoppet af politiet i Tønder i aftes.Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, blev første mand stoppet på Viddingherredsgade klokken 22.45. Den 20-årige mand havde andet end lommeuld i lommerne viste det sig: En rullet joint og 16 tabletter af mærket Rivotril.
– Det er beroligende og søvndyssende tabletter, der ellers kun fås på recept, forklarer vagtchefen.
Mindre end en halv time var den atter gal i selvsamme gade. Denne gang var det også en 20-årig mand, der blev stoppet og også han havde andet end lommeuld i gemmerne. 2,3 gram hash blev der fundet i hans lommer.
Ifølge Bjørn Pedersen er begge mænd, der stammer fra Tønder, nu sigtede for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Både tabletter, joint og hash er nu beslaglagt.
Annonce
Sandblæsning og pulverlakering
Annonce
Karen Thisted den 14. marts
Annonce
Sort Sol over Tøndermarsken
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



