Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

brudepar01_bd.jpg_06.02.10_5P52Q28.jpg
Nu har Tina Nielsen og René Bødker Jensen, Andrup, været kærester siden 2001, så noget skulle der jo ske. Og måske inspireret af sin mors bryllup i foråret sidste år tryllede René pludselig en ring frem en dag i juni – og Tina sprang til, så i eftermiddag gifter de sig i Skads Kirke. FOTO: BJØRN DJUPVIK

Tina og René har taget et langt tilløb – nu gifter de sig

UGENS BRUDEPAR: Tina Nielsen og René Bødker Jensen, Andrup, mødtes i 2001, og siden har de haft travlt med at etablere sig som par. I eftermiddag kroner de så anstrengelserne med vielse i Skads Kirke og fest i forsamlingshuset.

Når man er ung og nyforelsket har man al den tid i verden, man har brug for. Så bliver man kærester og vil gerne flytte sammen – og så skal der jo findes en lejlighed. Så får man arbejde og pengene bliver lidt flere, og så kunne det jo være dejligt med eget hus – også med tanke på en senere familieforøgelse. Men glemte vi ikke et eller andet?

Nogenlunde sådan kan situationen med lidt god vilje beskrives for Tina, 28 år, og Rene, 29 år.

– Vi har jo prioriteret lidt anderledes, og tiden går stærkt. Men så blev Renés mor, der er skilt fra hans far, gift sidste år i maj, og så kom vi jo lige pludselig i tanke om, at vi havde et hængeparti der, fortæller Tina, der er fra Fåborg-Agerbæk-kanten og i dag arbejder på kontor hos Semco i Esbjerg.

Tina og hendes kæreste gennem nu mere end ni år – René, der er uddannet tømrer og arbejder for tømrerfirmaet Brdr. Færgeman i Esbjerg – har da fra tid til anden vendt netop den »krølle« på samlivet, men der var jo lige det her med først lejligheden i Skjoldsgade og så i 2004 huset i Andrup. Det koster penge at etablere sig, og det er bestemt heller ikke gratis at blive gift.

– Men man kan godt sige, at det smittede lidt at være til Renés mors bryllup sidste år. Alligevel blev jeg da noget overrumplet, da René dagen før min fødselsdag pludselig friede med ring og det hele.

Bryllupsfest på afbud
Frieriet fandt sted i juni sidste år – og så begyndte udfordringerne først for alvor. Ikke så meget med samlivet, som Tina og René jo har haft en del år at øve sig i, men med at få alt det praktiske på plads.

– Vi blev noget overrasket, da det vidste sig, at Skads Forsamlingshus var booket to år frem i tiden. Vi kiggede os lidt omkring, men fandt ikke noget, som vi rigtig syntes om, og nu havde vi sat os i hovedet, at det skulle være i Skads.

Åbningen kom så fra forsamlingshuset, der da havde et afbud den 6. februar 2010.
Nu er februar vel ikke den mest oplagte måned at gifte sig i, men som Tinas far – med en vis portion vestjysk lune – bemærkede, så er der da »ingen, der skal noget i den måned«!

– Vi talte meget om det, men havde egentlig ikke de store indvendinger. Vi vidste selvfølgelig ikke den gang, at der ville blive sådan et vintervejr, men på den anden side, kan der komme nogle flotte bryllupsbilleder ud af al den sne, fastslår Tina.

Og vejret får hverken Tina og René eller familien til at ryste på hænderne. Der er ikke langt fra Skads Kirke til Skads Forsamlingshus, hvor festen skal stå for de 74 gæster. De kommer bl.a. fra Midtjylland og Fyn, men mon ikke nok de skal være på plads i både kirke og forsamlingshus i eftermiddag.



6

Fakta
>5 SPØRGSMÅL
1. Hvorfor har I valgt et kirkebryllup?
– Det har ligesom hele tiden ligget i luften, at når vi giftede
os, så skulle det være i en kirke, siger Tina, der ikke kunne
forestille sig at blive gift på rådhuset.
2. Skal I danse brudevals?
– Ja, det skal vi da. Ikke fordi vi er særligt gode til det, men
det hører sig jo til. Vi har fået lidt instruktion fra vores forældre, og der er da også blevet øvet lidt på det herhjemme.
3. Har I være til polterabend?
– Ja, det kan man roligt sige. Her midt i januar blev vi helt bogstaveligt taget på sengen af 24 af vores venner, der var mødt op hjemme hos os. Vi blev klædt ud i stor stil allerede før morgenmaden, og derefter tog herrerne ned på Skads Skole for at spille rullestolsbaskett mens vi piger tog i Legeland, hvor vi bl.a. spillede kæmpe-bordfodbold, prøvede sumobrydning i dragter og boksede med kæmpe handsker. Senere på dagen byttede vi med drengene, og så tog pigerne til fitness og endeligt mødtes vi på Café Frederik og spiste – og ja, så endte vi hos nogle venner, hvor vi festede til langt ud på natten, så vi var godt brugte, da vi kom hjem igen.
4. Skal I på bryllupsrejse?
– Det har vi valgt at udskyde til sommer. Dels vil vi gerne nyde festen og have god tid bagefter – både til at kigge på gaverne og blomsterne, men også for sådan rigtig at lade indtrykkene bundfælde sig.
5. Hvor mange bliver I til festen?
– Vi har kun fået et enkelt afbud, så vi bliver 74 – hvis alle da kan komme frem. Vi har begge en pæn stor familie, så det er især den, der møder op.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: