Mangel på salt: Kommune uddeler fra i dag gratis sand
SAND: Mange husejere er gået forgæves efter salt i byggemarkederne, og det tager en kommune nu konsekvensen af.Fra og med i dag uddeler Kolding Kommune nemlig gratis sand til alle borgere, så de glatte fortove bliver mere sikre.
- Det er stort set ikke til at købe vejsalt i butikkerne længere, og mange borgere har spurgt, hvor de kan købe sand, da detailhandelen åbenbart er ved at have udsolgt. Derfor tilbyder vi nu folk, at de selv kan komme og hente sand til privat brug til at gruse med, oplyser ingeniør Kjeld Rasmussen fra Teknisk Forvaltning i Kolding Kommune.
Sandet kan hentes på kommunens genbrugspladser, men man skal selv medbringe noget at have sandet i.
Og så understreger kommunen, at man kun må hente til eget forbrug.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




